AFHOLDT. Forfatterlounge: Forfatteren på Instagram
Instagram tordner frem som visuelt fortællested og er meget velegnet for forfattere. I denne workshop vil forfatter og rådgiver i sociale medier, Abelone Glahn, lærer dig at komme godt i gang med at bruge det sociale medie som forfatter.
Hvornår
31. januar 2019 10:00-13:00
Hvor
La Oficina, Suomisvej 4, 1927 Frederiksberg C.
Pris
Gratis for medlemmer af FreelanceGruppen
På kurset i Instagram for forfattere lærer du:
- hvordan du laver en god biografi og udnytter den i din jævnlige anvendelse af Instagram til bog- og foredragssalg.
- hvordan du vælger mellem en almindelig profil og en virksomhedsprofil: Fordele og ulemper.
- hvordan du udnytter muligheden for at koble Facebook med Instagram.
- hvordan du får kontakt med bookstagrammere og bibliotekarer.
- hvordan du overordnet laver et godt feed, også i de perioder, hvor du ikke skriver på en bog.
Workshoppen er ikke til Instagramhajen, men snarere til forfatteren, der allerede har en profil på Instagram, men ikke endnu udnytter den til øget bog- og foredragssalg.
Forudsætning: Du skal have din smartphone med, og du skal have opdateret app'en.
Du skal også på forhånd have installeret appen Repost.