AFHOLDT. Forfatterlounge -Foredrag: Det kreative samarbejde
Hvordan får man et kreativt samarbejde til at fungere, så slutresultatet bliver essensen af de bedste kvaliteter, alle parter kommer med? Og så ingen føler, de bliver nedtromlede, og ingen bliver uvenner undervejs?
Thomas Tolstrup
Hvornår
19. marts 2018 17:00-20:00
Hvor
La Oficina, Suomisvej 4, 1927 Kbh. K
Pris
Gratis for medlemmer af FreelanceGruppen
Type
Foredrag
Anna Bridgwater og Lise Bidstrup har sammen skrevet en rost ungdomsroman, Casafuckingblanca, og der er meget mere på vej fra dem. Men de to forfattere er meget forskellige af alder og baggrund – den ene er journalist og redaktør, den anden er erfaren forfatter til især børne- og ungdomsbøger.
I Forfatterlounge deler de ud af deres erfaringer med at arbejde sammen og skabe værker, som de begge er glade for, og som indeholder det bedste af dem begge. Under foredraget kan du blandt andet høre om, hvordan de udnytter deres forskelligheder, hvordan de fordeler arbejdet, hvordan de håndterer uenigheder, og hvordan de takler rettigheder og økonomi.
Hvis der er interesse for det og tid til det, deler Anna og Lise også de gode råd, de har fået af en ophavsretlig jurist.
Anna Bridgwater er cand. phil. i litteraturvidenskab og journalist og forfatter til en række fagbøger.
Lise Bistrup er bachelor i religionsvidenskab og forfatter til omkring 100 fiktionsbøger for fortrinsvis børn og unge.
Arrangementet er åbent for alle medlemmer af FreelanceGruppen.
Meld dig ind i Forfatterlounge
Er du medlem af FreelanceGruppen, og arbejder du med bøger som forfatter, redaktør, fotograf, illustrator, oversætter, sælger eller andet, er du velkommen i vores Facebook-fællesskab.
Du finder gruppen her. Lav gerne et lille opslag og sig hej, når du er kommet ind. Du må også gerne skrive en enkelt linje eller to, om hvordan du beskæftiger dig med bøger.
Tid, sted og forplejning
Det foregår på La Oficina på Frederiksberg, mandag den 19. marts fra klokken 17 til 20. FreelanceGruppen byder på kaffe, te, vand, kage og frugt samt en sandwich at gå hjem på.
Bonus: Forfatterpræsentation
Inden fordraget præsenterer journalist og forfatter Nikolai Steensgaard sin nye bog.
Lær af de bedste - sådan gjorde den nye generation af danske startup-stjerner
Nikolai Steensgaards bog "Lær af de bedste - sådan gjorde den nye generation af danske startup-stjerner" er udkommet medio november 2017. Bogen er en interviewbaseret casesamling, der fortæller ti topaktuelle IT-iværksætteres medrivende og inspirerende historier.
Udover at fortælle om selve bogen deler Nikolai Steensgaad gerne den finte, han brugte, for at bogen kunne udkomme i to versioner. Både som inspirationslæsning og som undervisningsbog.