AFHOLDT. Foredrag: Digitale nomader – gør verden til din nye arbejdsplads
Ingen chefer, SkoleIntra, grå hverdage eller langt-ude-beslægtede-familiemedlemmers-niecers-barnedåbe-tidligt-søndag-morgen. Kom og Hør, hvordan Mille omlagde sit liv og gjorde verden til sin og familiens skole for livet, arbejds- og legeplads og få inspiration til dit eget digitale nomadeliv.
Hvornår
29. november 2018 16:00-17:30
Hvor
DJ, nr. 50 Gl. Strand, 1202 Kbh K
Pris
Gratis for medlemmer af FreelanceGruppen
Voiceover artist, freelance journalist, podcaster af Den Digitale Nomade, foredragsholder og eventyrer Mille Sjøgren byttede for 6 år siden sit og sin families gennemsnitlige danske hverdag ud med et frit og eventyrligt liv.
Siden har de boet hos indianere i junglen i Panama, ydet hjælpearbejde i Colombia og danset salsa på Cuba. De har jagtet bjørne i Canada, kørt Island tynd i en lille gul campervan og slappet af på stranden med en taco i hånden i Mexico. De har også boet i Spanien i en årrække og sluppet for snotnæser, flyverdragter og det danske vintermørke. I stedet fik de solskin i januar, paella på stranden under palmerne og lange køreture rundt blandt middelalderbyer på den iberiske halvø.
”Uanset hvor vi er i verden, har vi vores arbejde og skole med os. Vi er aldrig på ferie, men altid i bevægelse. Vi er ude for at få oplevelser og vride livet for hver en lille dråbe. Og vi er grådige.”
Kom og Hør, hvordan Mille omlagde sit liv og gjorde verden til sin og familiens skole for livet, arbejds- og legeplads og få inspiration til dit eget digitale nomadeliv. Læs mere om Mille Sjøgrens arbejde her: www.millespeak.dk
Mille Sjøgren taler også om vigtigheden af ikke at sænke sine priser, bare fordi du lever ude i verden, og hvordan hun har holdt kontakten ved lige med sine kunder.
Om underviseren
Mille Sjøgren, 43 år, Voiceover-artist i Millespeak, freelancejournalist, podcaster af ‘Den digitale Nomade’ og foredragsholder. Mor til Vigfus på 11 og Elva-Indiana på 9. Gift med videnskabsjournalist Kristian Sjøgren. Mille har været selvstændig/freelancer siden hun blev fyret fra radiostationen The Voice i 2008. Helt af egen fri vilje. Altså ikke fyringen, men at være selvstændig:) Mille har boet fem år i Spanien, hvorfra hun blandt andet har styret sin virksomhed Millespeak fra. Det seneste år har hun backpacket jorden rundt på blandt andet Island, i Canada, USA, Costa Rica, Panama, Colombia, Cuba, Mexico, Sydkorea, Japan og Thailand. Hun har skrevet artikler fra det colombianske højland, speaket FitnessWorld-reklamer fra Panama City og lavet podcast fra en autocamper på Island.
Frist for tilmelding: 22. november 2018
Frist for afbud: 27. november 2018