AFHOLDT. Find kolleger som freelancer, skab dit eget netværk
Et freelancenetværk kan styrke din arbejdsglæde og trivsel, lige som det kan skaffe dig nye opgaver.
Hvornår
11. september 2017 10:00-16:00
Hvor
La Oficina, Suomisvej 4, 1927 Kbh. K Vis på kort
Pris
Gratis for medlemmer af FreelanceGruppen - kr. 800 for ikke-medlemmer
Type
Heldagskursus
I et fagligt freelancenetværk kan du få uvurderlig hjælp og kvalificeret sparring fra andre freelancere om stort set alle udfordringer, du kan støde ind i, når du freelancer i mediebranchen. Netværket kan øge din arbejdsglæde og hverdagstrivsel og derigennem styrke din forretning.
På dette intensive heldagskursus får du indsigt i alt, hvad der er værd at vide om at starte et freelancenetværk, der er relevant for dig.
Efter kurset har du fået en konkret køreplan for at arbejde fokuseret med det givtige netværk:
- opstart
- mødernes indhold
- form og planlægning
- økonomiske overvejelser
- kontrakt og vedtægter
På kurset diskuterer vi også fordele og ulemper ved forskellige typer netværk, hvilke problemer, der kan opstå undervejs, og hvordan man fornyr netværket.
Fakta om Lene Rimestad
Lene Rimestad driver virksomheden Rimestad.dk, der er centreret om journalistik, kvalitativ forskning, undervisning og coaching. Lene arbejder fra kontor hjemme og er selvstændig i tredje omgang, nu på andet år. Lene har været med til at starte netværk i forskellige sammenhænge siden 1995. Senest et netværk for fynske freelancere i DJ.
Bliv inspireret i denne artikel, hvor Lene Rimestad og en netværksdeltager fortæller om det fynske freelancenetværk.
Der er morgenkaffe fra 9.30-10.00
Max deltagerantal 12 personer
Afbud meldes til event@journalistforbundet.dk senest den 5. september.
No-show-fee. Der er udeblivelsesgebyr på kr. 200, der bliver trukket fra din konto, hvis du ikke melder afbud.