Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

AFHOLDT: Find flow til dine tekster

Nogle tekster må man slås med sætning for sætning. Andre skriver sig selv, og fingrene har svært ved at følge ordenes flow. Lær, hvordan du finder det flow, som skaber de gode tekster

Billede af Mikkel Hvid

Martin Dam Kristensen

Hvornår

23. august 2019 09:00-15:00

Hvor

Dansk Journalistforbund, Gammel Strand 46, 1202 København K. (Lokale Store Strand)

Pris

Gratis for medlemmer af FreelanceGruppen

Mange skribenter oplever, at det er frustrerende at skrive. Selv professionelle skribenter. Teksterne bliver færdige til tiden, naturligvis, men efter en kaotisk proces, så man sjældent føler sig stolt og kompetent. Men sådan behøver det ikke at være. Du kan lære at skrive hurtigt, let og fremadrettet. Du kan lære at skrive, så du oplever, at det er dig, der skaber teksten, og så teksten bliver, som den du drømte om.

Det handler om håndværk. Og om at forstå skaberkraften: at forstå, hvad det er, som får ordene til at komme i en letflydende, fokuseret og dynamisk strøm.


På kurset lærer du:
• hvordan du tilrettelægger din skriveproces hensigtsmæssigt;

• hvordan du udnytter kreativiteten hele vejen hjem;

• hvordan du praktisk tilrettelægger din skrivedag, så du slipper for at sidde og kigge ind i skærmen og lave andre overspringshandlinger;

• hvordan du helt konkret får ordene på papir.

Om underviseren:
Mikkel Hvid er cand.mag. i dansk og idehistorie og kommunikationschef i Frie Skolers Lærerforening. I fire år var han journalist på Skagens Avis, derefter arbejdede han i 15 år freelancer og underviste i blandt andet skrivehåndværk og flow. Han har undervist på journalisthøjskolens efteruddannelser, på den norske journalistuddannelse, på forskellige freelanceseminarer, og han har været coach på en række medier i Danmark og Norge. Han har udgivet bogen ”Skriv! Gode tekster er lette at skrive” på forlaget Ajour.

 

Frist for afbud:  21. august 2019

Frist for tilmelding: 16. august 2019