AFHOLDT: Få succes som ghostwriter
Synes du, at andres historier er spændende? Kan du lide at fortælle dem i mere end en artikel? Som ghostwriter er du forfatter på andres vegne. Det kan være for kendte personer, ledere eller politikere, som gerne vil have skrevet en selvbiografi, gerne vil lære noget fra sig eller nogen, som bare har en læseværdig historie
Hvornår
18. september 2019 10:00-16:00
Hvor
DJ, Åboulevarden 31, 2. sal, 8000 Aarhus C
De personer, du skriver for, kan være spændende at læse om, men fælles for dem er, at deres spidskompetencer er noget andet end at skrive, og derfor hyrer de en professionel til at skrive i deres navn. Et andet fællestræk er, at det er dem, som står som forfatter, og derfor skal de kunne se sig selv og føle sig hjemme i den tekst, du skriver.
Henriette Bendix er journalist og har arbejdet freelance i 14 år. Hun har blandt andet ghostwritet bogen "Du som er i himlen – os der er tilbage", af Pernille og Poul Offersen, om en fars og datters sorgbearbejdelse i kølvandet på et voldsomt dødsfald. Den seneste bog, hun har ghostwritet, er skrevet for en CEO og handler om, hvordan fremtidens virksomhed får succes.
På kurset, "Få succes som ghostwriter", lærer du, hvordan du griber hele processen an, fx:
- Kontakt til den, du skal ghostwrite for.
- Hvordan du prissætter dit arbejde.
- Hvordan du vælger den arbejdsform, der passer til dig.
- Hvilke relaterede opgaver du skal sige ja til, og hvilke du skal sige nej til.
- Generel forventningsafstemning: Hvor kan der opstå uenigheder m.m.
- Hvad kontrakten skal indeholde.
Du får gennemprøvede, konkrete arbejdsmetoder med hjem til, hvordan du kan tilrettelægge dit arbejde som ghostwriter.
Kurset, der varer én dag fra kl. 10-16, er målrettet dig, der er vant til at skrive, men som har brug for værktøjer til at skrive andres historier.
Frist for afbud: 14. september 2019
Frist for tilmelding: 14. september 2019