AFHOLDT. EU-journalistik for freelancejournalister - VENTELISTE
Styrk din forretning og forfølg dine hjertesager– 3 dage i EU-universet. Kursus i København kombineret med studietur til Bruxelles
Hvornår
30. november 2017 10:00
06. december 2017 17:00
Hvor
La Oficina, Suomisvej 4, 1927 Kbh. K og Bruxelles Vis på kort
Pris
500
Type
3-dages kursus
At skrive EU- eller Europa-journalistik kan give dig penge på bogen, og du kan forfølge spændende temaer fyldt med journalistiske muligheder og vinkler. Du kan komme ud at rejse, øge omsætningen i din forretning og følge dit hjerte på én og samme gang. Og så behøver du ikke være EU-ekspert, når du starter.
På dette kursus bliver du med konkrete værktøjer, introduceret til, hvordan du griber Europa-journalistikken an, og hvordan du vinkler dine historier, så du får dem solgt til de relevante aftagere. Oven i dette lærer du at søge fondsmidler, der kan støtte dit arbejde.
Bagefter tager du med til Bruxelles, oplever EU-bygningerne, får indsigt i EUs spændende historie, debatterer med danske EU-parlamentarikere, deltager i pressebriefing og får indsigt i dine muligheder for at researche og lave historier, viden om hvordan du benytter dig af EUs pressefaciliteter og meget mere.
Kurset består af en dags undervisning i København og to dages studietur til Bruxelles.
Indhold
Dag 1
Undervisning på Gammel Strand
(09.30-10) Ankomst og morgenkaffe
(Kl. 10-11) Introduktion
(Kl. 11-12) Sådan fungerer EU, og her er journalisternes rolle
(Kl 12-13) Frokost
(Kl. 13-14) Strategier for at finde historier, vinkle dem og sælge dem
(Kl. 14-15) Fonde, sådan søger du penge til din journalistik
(Kl. 15-15.30) Pause
(Kl. 15.30-16.30) Kilder, links og tips om genveje
Dag 2 og 3
Studietur til Bruxelles
Vi mødes ved Parlamentet klokken 10.00 - der er fælles transport fra lufthavnen.
- Besøg i EU-parlamentet inkl. frokost
- Møde med parlamentarikere og præsentation af parlamentets arbejde
- Middag og aftenindslag
- Besøg i EU-kommissionen inkl. frokost
- Introduktion til EU's pressetjeneste
- Andre EU-relaterede indslag
Programmet i kommissionen den 6. december slutter cirka klokken 16-17.
Undervisere
Freelancejournalist Lise Møller Schilder – bor til daglig i Georgien. Lise har beskæftiget sig indgående med emner som flygtningekrisen og det danske retsforbehold. Derudover har hun produceret radio og undervisningsfilm om EU. Og så har hun været en del af det internationale journalistsamarbejde The Migrant Files. http://www.themigrantsfiles.com/
Freelancejournalist Staffan Dahllöf, har rapporteret om EF og EU siden slutningen af 1980’erne til svenske og danske fagblade, dagblade og andre medier. Staffan har en interesse i aktindsigt i EU’s institutioner. Han har holdt kurser om EU-rapportering i det tidligere Østeuropa og i Tyrkiet og har siden 2014 været gæstelærer i EU-journalistik på DMJX.
FreelanceGruppen arrangerer kurset i samarbejde med Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark og Europa-Parlamentets Informationskontor i Danmark.
Prisen for alle tre dage er kroner 500,-. Beløbet hæves ved tilmelding og refunderes ved afbud inden 22. november. Hvis turen ikke bliver en realitet på grund af for få tilmeldinger, refunderes det fulde beløb snarest efter aflysningen.
Hotelovernatning dækkes af Europa-Kommissionen.
Du betaler og sørger selv for din transport til Bruxelles. Husk, at du kan trække udgifterne til studieturen fra i skat.
Meld dig til på: http://www.conferencemanager.dk/FLG30112017
Tid og sted
Den 30. november: DJ, Kursuslokalet, Gammel Strand 50, stuen, 1202 København K.
Den 5. og 6. december i Bruxelles.
Pris
Kroner 500,- der opkræves ved tilmelding. Der er no show fee på kroner 500 ved udeblivelse uden afbud eller afbud efter 23. november.
Flere praktiske oplysninger: Fyldigere program med flere praktiske oplysninger
Fordyb dig i EUs baggrund og historie her