Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

AFHOLDT. Dronekursus med certificering

Droneflyvning med kameraer bliver mere og mere populær, men kravene fra luftfartsmyndighederne bliver tilsvarende mere og mere komplekse.

dronekursus

Droner.dk Underviser Jan Rasmussen

Hvornår

26. marts 2018 09:00
27. marts 2018 16:00

Hvor

Danhostel Amager, Vejlands Alle 200, 2300 København S Vis på kort

Pris

Kr. 1500,-

Type

Todageskursus

Den 31. maj 2016 vedtog Folketinget en ændring af Lov om Luftfart. Ændringerne trådte i kraft den 1. september 2016. Den 1. januar trådte endnu en række regler i kraft.

For flyvning i bymæssig bebyggelse gælder følgende regler:

Flyvning i bymæssig bebyggelse er kun tilladt i professionelt øjemed. Der stilles krav om registrering og forsikring.

Droneføreren skal være fyldt 18 år og have et dronebevis, som udstedes af droneskoler godkendt af Trafik- og Byggestyrelsen.

Politiet skal underrettes senest 24 timer før en flyvning kan finde sted.

På dette kursus undervises der blandt meget andet i:

  • Gældende regler for droneflyvning
  • Kortlæsning
  • Politiunderretning

Kurset afsluttes med prøveaflæggelse og udstedelse af certifikat til droner med en vægt på op til 1,5 kg (kategori 1A). Certificering til droner med en vægt på op til 7 kg (kategori 1B) og til droner med en vægt op til 25 kg (kategori 2) kan erhverves efterfølgende et opgraderingskursus.

Der er ingen praktisk flyvning på dette kursus, men det er et krav at du har logbogsført minimum fem timers flyvning fordelt over minimum 15 succesfulde flyvninger med en droner.

Logningen af disse flyvninger kan f.eks. ske i Excel. En fyldestgørende logning skal indeholde disse oplysninger:

  • Dronemodellen
  • Evt. fjernkontrol-nummer
  • Navn på dronefører
  • Dronebevisnummer på dronefører
  • Sted / område, hvor der flyves
  • Dato og tidspunkt for flyvning
  • Maksimal flyvehøjde under pågældende flyvning
  • Operationstype (Der må kun flyves VLOS = man skal kunne se dronen hele tiden)
  • Eventuelle problemer, hændelser eller uheld

Deltagernes egenbetaling for dette kursus er kr. 1.500,- inklusiv prøveaflæggelse og udstedelse af dronebevis.

Prøveaflæggelse og certificering er betinget af deltagelse i hele kurset.            

Underviser:  Droner.dk 

Frist for afbud: Den 20. marts 2018

Frist for tilmelding: Den 20. marts 2018

Tilmeldingen er bindende efter sidste frist for tilmelding.