AFHOLDT. Bliv en haj til LinkedIn som selvstændig/freelancer
Lær hvordan du bruger LinkedIn til salg og markedsføring, så den bliver din stærkeste businessplatform. Du lærer også at søge kunder og udnytte oplysninger om, hvem der besøger din profil
Hvornår
25. juni 2019 10:00-16:00
Hvor
Gl. Strand 46
I løbet af denne dag vil du få skærpet din evne til at bruge LinkedIn praktisk til salg og markedsføring frem for blot at være til stede med en måske lidt haltende profil.
Formiddagen bruges på at se profilen efter i sømmene – hver enkelt deltager screenes på forhånd - og de nyeste muligheder for at præsentere sig i såvel ord som video og billeder demonstreres.
Efter frokost går vi i dybden med virksomhedsprofiler, fordele og ulemper.
Så ser vi nærmere på avancerede søgninger efter kunder, opbygning og strukturering af leads - herunder også hvordan du kan udnytte oplysningen om, hvem der har besøgt din profil.
Til slut forklares, hvordan du skriver artikler på LinkedIn og gennem længere bidrag skaber troværdighed og synlighed.
Med andre ord får du en guide til, hvordan du udnytter businessplatformen som praktisk redskab, hvad enten du er inden for kommunikation, journalistik eller visuelle medier.
Målgruppe: NB: Dette er IKKE et grundkursus.
Selvstændige og freelancere, der bruger LinkedIn jævnligt (eller som ønsker at bruge den mere end hidtil) eller hvis profil accepteres som ”viderekommende” efter screening af kursusleder (AG).
Der undervises KUN på browserversionen.
Der undervises IKKE på tablet eller smartphoneversionerne, altså ingen apps.
Du må meget gerne med bringe din egen bærbare, idet der bliver plads til praktiske øvelser.
Kom gerne i god tid for at stille din bærbare op og koble dig på nettet.
Underviser
Abelone Glahn, selvstændig kommunikationsrådgiver med speciale i sociale medier. Forfatter bl.a. til bogen ”Forfatterens guide til sociale medier”, der med stor fordel kan læses af journalister, fotografer og andre DJ medlemmer. Mangeårig underviser i LinkedIn med en særlig praktisk tilgang. Tilbyder sidemandsoplæring.
www.abeloneglahn.dk
Frist for afbud: 21. juni 2019
Frist for tilmelding: 18. juni 2019