AFHOLDT: Animation: Gør dine billeder og grafik levende
Når websitet i dag skal udgives, forventes der næsten altid levende billeder involveret, både som blikfang og historiefortælling. På dette kursusforløb, gør vi billederne levende. Både ved at arbejde med video, men også grafik, som vi selv lægger bevægelsen på.
Hvornår
10. oktober 2019 10:00-16:00
Hvor
DJ i Aarhus og København
Pris
2000 KR.
FORUDSÆTNINGER
Kurset strækker sig over fire måneder. Du skal have lyst til at forberede dig til syv undervisningsgange, der både foregår i København og Aarhus. Du får transporten betalt. Se mere nedenfor.
MÅLGRUPPE: Grafikere og andre medlemmer, der gerne vil blive bedre til at arbejde med animation.
FORUDSÆTNING: Du skal have kendskab til at arbejde med visuelle medier. Selvom du allerede kender Photoshop, Illustrator mm., kan du stadig blive klogere på kurset.
HAR DU SPØRGSMÅL: Ring til Bo Sørensen: 40 30 09 30.
KURSUSINDHOLD
En medievirkelighed, hvor udgivelser på papir i stigende grad bliver konverteret til skærm giver på mange måder mulighed for at berige af det grafiske udtryk. Og det gælder også for traditionelle papirmagasiner, der næsten altid får en digital udgave. På dette længere kursusforløb lærer du at gøre billederne levende.
Dag 1 og 2: VIDEO – Forøg kendskab til billedbehandling med levende billeder (10. og 24. oktober i København)
På disse første dage vil vi lave et crashcourse i brug af levende billeder. Det involverer optageteknik og klippeteknik og viden om videoformater.
Vi tager udgangspunkt i at optage med telefonen, men kamera kan også bruges. Og så ser vi på redigeringsprogrammer, både det simple til den hurtige redigering - men også det større program med flere faciliteter.
Underviser: Jon Rytter i Kbh.
Dag 3, 4 og 5: Storyboarding – få ideerne fortæl historien. Animationsteknikker, fortælleformer og animationsprogram (6. november i København og 20. november, samt 2. december i Aarhus)
At fortælle en historie kræver god planlægning. Det er tit nødvendigt at planlægge sine grafik/video og animation med research og skitser. På den måde skaber man det bedste arbejdsflow. Noget af tiden lægger vi computeren væk. Med papir og blyant skaber vi historierne.
Skal historien fortælles med levende billeder, er det nødvendigt at kende til både fortælleteknikker, bevægelser mm. så vi får også noget teori om animationsteknikker.
Bruger man Illustrator og Indesign i forvejen, kender man tegneteknikerne med vectorgrafik. Denne tegneteknik kan udvides med bevægelse i programmet Animate CC.
Underviser: Jon Skræntskov, bladtegner i Kbh og Torben Wilhelmsen grafisk designer, illustrator mm. i Aarhus.
Dag 6: Infografik (6. januar 2020 i København)
At kunne formidle kompliceret stof omsat til billeder kræver en god fornemmelse for brug af værktøjer, men i ligeså høj grad idérigdom og det at kunne se historien i tal.
Vi bruger denne dag på at formidle informationer omsat til billeder og tegninger – både levende og stills.
Vi kickstarter vores egne projekter.
Underviser: Gert Nielsen, infografiker, grafisk designer mm.
Dag 7 bliver splittet op i tre online seancer.12 december 14. og 22. januar
Viden skal omsættes i praksis. Der skal arbejdes hjemme, men der skal også være plads til at få noget support. Her kan vi stille DJ online platform til rådighed. Stil spørgsmål og underviseren svarer.
3 seancer a 1-2 timer med Torben Wilhelmsen, Jon Rytter og Gert Nielsen
Dag 8 mødes vi igen (5. februar 2020)
Foruden at få svar på de sidste spørgsmål mødes vi for at præsentere vores projekter.
Frist for afbud: 5. oktober 2019
Frist for tilmelding: 5. oktober 2019