Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Aarhus: Grundlæggende fotokursus for ikke-fotografer

Du vil lære at skabe billeder, der kommunikerer knivskarpt journalistisk, og som understøtter historien med både relevant indhold og god teknisk kvalitet.

Michael Altschul

Pressefoto portræt af MA til visitkort og LinkedIn, taget i stuen hjemme i Søborg 2016/17

Hvornår

14. november 2018 09:00
15. november 2018 17:00

Hvor

Dansk Journalistforbund i Aarhus, Åboulevarden 31, 8000 Aarhus Vis på kort

Pris

Gratis for medlemmer af FreelanceGruppen

Type

2-dages kursus

Der kræves ingen fotografiske forudsætninger for at deltage i kurset.

Målgruppe
Kurset henvender sig alle mediefolk, som tager – eller som ønsker at tage billeder til artikler, hjemmesider, brochurer, kampagner, pressemeddelelser.

Udbytte for dig
Du vil lære at skabe billeder, der kommunikerer knivskarpt journalistisk, og som understøtter historien med både relevant indhold og god teknisk kvalitet. Du vil også blive fortrolig med- og kunne anvende den grundlæggende kamerateknik som lukkertid, blænde, ISO og mange andre værktøjer samt bruge de øvrige knapper på dit spejlreflekskamera.

Undervisningsform
Vi vil kikke på en lang række billeder, og tale om, hvad der får billederne til at fungere eller hvorfor de ikke fungerer. I løbet af dagene laver vi øvelser både indendørs og udendørs. Billederne evalueres på storskærm efterfølgende, så alle bliver klogere.

Vi skal, så vidt der er muligt, bl.a. øve os på lokale virksomheder.

Indhold dag 1+2
• Hvordan vi omsætter en historie til billedsprog


• Hvad billederne skal indeholde, og især – hvad der IKKE skal med i billederne.

  • God beskæring og tæt komposition.

• Hvordan vi skaber billeder med stor visuel dynamik og gennemslagskraft.

• Bevidsthed om, hvordan vi bruger vores objektiver korrekt og kreativt ift. historien.

• Hvordan vi arbejder tæt på – også helt fysisk.

• Hvilken vej den fotograferede skal kikke i billedet.

• Hvor meget luft der skal være i toppen og i siderne.

• Samt meget meget mere.

Derudover kommer vi til at arbejde intensivt med den grundlæggende kamerateknik, så du bliver i stand til at styre skarphed, lys m.m. Vi vil bl.a. arbejde med:

  • Lukkertid (bevægelsesuskarphed eller helt fastfrosset billede)
  • Blænde (uskarp eller skarp baggrund, hvor ligger fokus i historien?)
  • ISO (når billedet bliver for mørkt eller for lyst – arbejde under vanskelige lysforhold)
  • Hvidbalance (fjernelse af farvestik fra ex. lamper)
  • De mange genvejsknapper på kameraet, herunder kompenseringer i optagelsen
  • Målemetoder i optagelsen
  • Generelle indstillinger
  • Basal lovgivning om hvor man må fotografere og andre retningslinjer samt lidt om god pli.

Du får IKKE brug for computer på dette kursus.

Underviser               
Michael Altschul
                              

Frist for afbud:             Den 7. november 2018

Frist for tilmelding:     Den 7. november 2018