Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

"Det er en gråzone"

NANNA BALSLEV, freelancejournalist, takkede nej til at portrættere en musiker i et dagblad, fordi hun tidligere havde skrevet en pressemeddelelse for ham.

Af Katrine Nadia Jørgensen

Hvorfor laver du både journalistik og kommunikation?

Det er stort set umuligt at leve af at skrive kulturjournalistik. Da jeg startede som freelancer, handlede det alt for meget om at tjene penge. Med tiden fik jeg tilbudt flere PR-opgaver, som er bedre betalt end journalistik. I dag er jeg glad for at lave både journalistik, PR-opgaver og workshops for kulturbranchen.

Hvad bruger du mest tid på - kommunikation eller journalistik?

Journalistik. Men de to områder flyder sammen. Jeg har for eksempel lige lavet et kommercielt kundemagasin for Ticketmaster Danmark, som var en journalistisk opgave. Det er en gråzone, og sådan er det med mange af de client publishing-opgaver, jeg laver.

Hvordan undgår du habilitetsproblemer, når du laver både PR og journalistik?

Jeg tænker mig om. Jeg lavede engang en pressemeddelelse for en musiker, der senere ville have mig til at portrættere ham til et dagblad. Der sagde jeg nej tak. Jeg er også bevidst om, at jeg hele tiden trækker på mit eget netværk, som jeg samtidig skriver artikler til. Så jeg bliver aldrig fornærmet over et nej.

Fandt du den information du søgte
Tilføj email hvis du ønsker svar retur.