Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

4 eksempler: så galt kan det kan gå

Her får du fire eksempler på, hvad der sker i mødet mellem freelancere, der bliver ramt af sygdom, og systemet. DJ's socialrådgiver Lone Malm giver gode råd.

TEMA: sygdom & forsikrikng

Martin Kurt Haglund

 

Af Karin Bech

Vi har valgt ikke at gøre livet endnu sværere for de medlemmer, der fortæller deres historie
Historier lever længe på nettet, og det kan være skadeligt for en lille freelance-forretning, hvis man stiller sig frem og offentligt fortæller, at man har været - eller er - ramt af sygdom. To cases er blevet til ved at freelancere har fortalt, hvad de har oplevet af ekstra besværligheder under deres sygdomsforløb. Vi håber, at du som læser har forståelse for, at vi lader dem være anonyme. To eksempler er konstrueret på baggrund af input fra socialrådgiver Lone Malm, DJ.

Freelancer blev ramt af en bildør og måtte kæmpe for at blive sygemeldt

På fandens fødselsdag, den 11. juni, kom en lønmodtagerfreelancer cyklende gennem byen. Turen stoppede brat, da en bildør blev smækket op foran cyklen. I første omgang konstaterede lægen, at hånden var brækket, men ulykken har også haft en masse andre uheldige følger:

"Kommunen sendte mig en blanket, som jeg skulle udfylde i hånden. Det er ikke nemt, når hånden er brækket. Men jeg fik udfyldt blanketten med hjælp fra en veninde, scannet den og mailet den. På opfordring fra kommunen sendte jeg også dokumentation for, at jeg er medlem af en A-kasse og dagpengeberettiget lønmodtager. Og derefter skete der ingen som helst ting. Jeg ringede til kommunen og blev svinet til - de sagde blandt andet "at det ku' jeg da ikke få noget ud af".

Heldigvis havde jeg i længere tid haft noget undervisningsarbejde to dage om ugen. Min arbejdsgiver havde betalt mig sygedagpenge men ikke søgt refusion hos kommunen, for der var under to uger til at arbejdet var endegyldigt slut. Så arbejdsgiveren ville alligevel ikke kunne få beløbet refunderet hos kommunen.

Fordi det ikke var lykkedes mig selv at sygemelde mig hos kommunen, bad jeg arbejdsgiveren om alligevel at sygemelde mig via NemRefusion, og det var de flinke at gøre. De sendte også dokumentation for, at jeg var opsagt i jobbet, da afdelingen lukkede.

Derefter gik det hele som smurt. Jeg fik tilsendt link til MitSygefravær.dk, hvor jeg igen kunne udfylde de samme blanketter, men denne gang elektronisk. Nu var jeg inde i systemet og kunne få sygedagpenge i fuld tid, efter at min undervisning var sluttet.

Men min sygemelding for de tre ugentlige dage, hvor jeg ikke skulle undervise, er aldrig blevet registreret og jeg har ikke fået svar på ansøgningen om sygedagpenge for de dage.

Efter fem uger raskmeldte jeg mig i forbindelse med en opgave og begyndte at arbejde. Men efter gipsen kom af, har lægerne konstateret, at nogle sener og muskler i hånden og armen også er beskadigede, og jeg har også en fibersprængning under hoften.

Jeg sover meget og har meget svært ved at arbejde. Jeg bør kunne få erstatning hos skadevolders forsikringsselskab, og det kan godt dreje sig om et større beløb, hvis der er varige men.

Men for at skadevolders forsikringsselskab skal anerkende skaden, skal jeg være sygemeldt - og nu hvor jeg ikke har mit faste undervisningsjob mere, skal jeg til at kæmpe med kommunen igen. Det virker helt uoverkommeligt."

Freelancer fik helvedesild - og helvedes kvaler med at sygemelde sig

”Jeg er klemt pt., fordi jeg har haft en serie af udbrud af helvedesild, som er udløst af stress. Det er meget smertefuldt, men kan slås ned med heftig og sløvende medicin. Da jeg får det i ansigtet, skal jeg ikke sidde foran en skærm for længe.

Jeg arbejder som lønmodtager og har ingen sygeforsikring, men forsøger nu at få nogle få ugers sygepenge under kortere ansættelser. Det er dog rigtig besværligt.

Når jeg ringer til kommunen, siger de, at arbejdsgiverne skal registrere mine sygedage via NemRefusion. Men det kan arbejdsgiverne ikke finde ud af.

Grunden til, at arbejdsgiverne ikke kan finde ud af det, er, at der er tale om små opgaver, fx af en uges varighed. Og arbejdsgiverne er små organisationer, der ikke tænker, at jeg er ansat hos dem.

Så jeg har måttet rykke utrolig mange gange, fx for opgaver halve år tilbage, og har endnu ikke fået svar på, om jeg så får noget.”

Kommentar fra Lone Malm, socialrådgiver i Dansk Journalistforbund:

Det er ikke rigtigt, at arbejdsgiverne skal sygemelde lønmodtagerfreelancere med små opgaver for mange forskellige arbejdsgivere. Man skal have været ansat i 8 uger og i den periode arbejdet mindst 74 timer, før arbejdsgiveren har pligt til at foretage sygemeldingen. Har du problemer med at sygemelde dig, så bed kommunen om blanket NR 004 (Læs mere om den blanket i denne artikel under overskriften 'Hvis du er lønmodtager' ).

En selvstændig ventede for længe med at sygemelde sig

Socialrådgiver Lone Malm fra DJ fortæller, at det er vigtigt, at man sygemelder sig i tide:

"Vi møder nogle gange freelancere, der har haft en god forretning, men som så begynder at skrante og mister kunder, fordi de ikke kan levere det gode arbejde, de plejer.

Det skete fx for en selvstændig freelancer, som begyndte at blive deprimeret, men som i lang tid holdt sin forretning kørende på lavere og lavere blus.

Det var først, da hele opsparingen var brugt, at freelanceren prøvede at sygemelde sig - og på det tidspunkt havde der ikke været nok arbejde det seneste år til at få sygedagpenge.

For at få sygedagpenge skal selvstændige freelancere med cvr-nummer nemlig kunne dokumentere, at de i mindst seks måneder inden for de seneste 12 måneder har drevet selvstændig virksomhed i væsentlige omfang - og heraf skal selvstændige den seneste måned før sygefraværet have arbejdet mindst 18,5 time om ugen. Så det gælder virkelig om at få en sygemelding, inden man er helt uarbejdsdygtig."

Kombinatør fik kun en brøkdel af sin indkomst i sygedagpenge

Kombinatører er betegnelsen for den gruppe freelancere, der både har almindelig lønindkomst og momspligtig indkomst. Og det er kombinatører, der løber ind i flest problemer, når det gælder sygemelding og sygedagpenge, fortæller socialrådgiver Lone Malm fra DJ:

"Problemet er, at kombinatører enten får beregnet sygedagpenge ud fra deres lønindkomst eller deres indkomst som selvstændige - ikke det samlede beløb.

For at illustrere, hvordan en kombinatør kan komme i klemme, kan jeg opstille dette eksempel:

En freelancer har gode vellønnede opgaver som fotograf. Men der er ikke helt nok at lave, og opgaverne kommer spredt, så for at være sikker på at kunne betale huslejen, tager freelanceren en tjans på et plejehjem 19 timer om ugen.

Efter nogle måneder bliver freelanceren syg og sygemelder sig. Selv om freelanceren de seneste måneder i gennemsnit har tjent 50.000 kr. om måneden - hvoraf langt størstedelen af indtægterne er kommet fra fotografiet - bliver sygedagpengene kun beregnet ud fra den lave lønindkomst på plejehjemmet.

Det skyldes, at de 19 timer om ugen på plejehjemmet er mere end halvdelen af en almindelig overenskomstmæssig ugentlige arbejdstid, så det bliver regnet som hovederhvervet.

Når det gælder sygedagpenge, er det altså virkelig vigtigt, at kombinatører sørger for at have langt hovedparten af indtægterne og arbejdstiden som enten A-indkomst eller B-indkomst."

Læs mere om sygemelding og sygedagpenge for lønmodtagere, selvstændige og kombinatører her.

Artiklerne i dette tema er udarbejdet som generelt informationsmateriale. Ud over information fra Dansk Journalistforbund og Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation & Sprog er teksterne baseret på informationer fra en række kilder, som skribenten finder troværdige, fx ATP, borger.dk, forsikring & pension, Finanshuset, Uvildige og Ugebrevet A4. Informationerne er ikke tilpasset medlemmernes personlige forhold og kan ikke erstatte individuel rådgivning. Emnet er er kompliceret, og regler og praksis ændres løbende - kontakt Dansk Journalistforbunds socialrådgiver eller jurister, hvis du har brug for personlig rådgivning.

Fandt du den information du søgte

Dette er ikke en kontaktformular, men feedback til indholdet på siden.
Søger du svar på et konkret spørgsmål? Ring til DJ på tlf. 3342 8000 eller skriv til dj@journalistforbundet.dk