Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu
'
Program

Thomas Arnbo

Program for FreelanceFestival 2020

Læg mærke til at vi har workshops fredag eftermiddag og lørdag formiddag. Der skal du vælge workshop ved tilmeldingen.

Fredag

Bo Sørensen

11:00-12:00 REGISTRERING 

12:00-13:00 FOREDRAG og FROKOST

Vesten mod vesten

 

velkommen

Jakob Dall Rune Lykkeberg, chefredaktør på Dagbladet Information

Det er et år siden, at RUNE LYKKEBERG udgav bogen Vesten mod Vesten - fortællinger om det politiske opbrud fra efterkrigstiden til Brexit og Trump.
Rune Lykkeberg skyder festivalen i gang ved at optegne de helt store dilemmaer for vores færden som moderne mennesker af i dag: Hvordan kan det være, at Vesten, der har overvundet alle rivaler og præsteret frihed, fred, lighed, velstand og fremskridt på et niveau, ingen havde regnet for muligt, er ved at tabe til sig selv? Det har Rune Lykkeberg sat sig for at undersøge i bogen Vesten mod Vesten. 

Gennem læsninger af ungdomsbøger som Harry Potter og The Hunger Games, romaner, film, musik og idéhistorie fortæller Rune Lykkeberg den kulturhistorie, som er konteksten for det 21. århundredes politiske konflikter i Vesten. 
RUNE LYKKEBERG (f. 1974) har studeret filosofi og litteraturvidenskab ved Københavns Universitet. Han har tidligere udgivet de anmelderroste titler Kampen om sandhederne (2008) og Alle har ret (2012) og har blandt andet modtaget Georg Brandes-prisen, Berlingske Journalisters Pris og Holbergmedaljen. Han er chefredaktør for Dagbladet Information.

13:30-17:00

Workshopspor

 

Worskhop

Bo Sørensen Der er tre forskellige workshops at vælge imellem

TeaterSpektrum

Mathilde Karlsson

Teatergruppen TeaterSpektrum sætter scenen, når vi mødes til teaterorkestreret fælles debat om, hvad der sker, når drømmene drukner i hverdagsbutikken.

Med løbende regibemærkninger fra publikum skaber vi en forestilling, der indkapsler udfordringerne og indgyder mod til at gå efter drømmene. Hvad skal der til, for at drømmene får vinger? Hvad vinder vi ved at dedikere os til det, vi drømmer om? Hvor spænder vi selv ben for vores drømme? Og hvor er det større strukturer, der ligger uden for os selv, der lægger snubletråde ud?

Således skaber vi i fællesskab et drømmenes kabinet og kreativt væksthus, hvor drømmene har de bedste betingelser for at gro.

19:00-20:30

Middag

 

middag

Thomas Arnbo Fra Freelancefestival 2019

20.30-21.30 FOREDRAG og MØRKEVANDRING

Det er mørket, der tænder stjernerne

 

mørkevandring

Giulia Mangione

Kunstnerkollektivet MYRKR, som undersøger og beskæftiger sig med mørket og andre naturfænomener, tager os med på mørkevandring. Sammen med dem skal vi udforske mørket på skrænten, i skovbrynet, ved vandet mod Øresund. Det er mørket, der tænder stjernerne. Måske er det også mørket, der tænder drømmene?

MYRKR består af radiodokumentarist Sara Troense, iscenesætter Alaya Riefensthal og musiker Jullie Hjetland. SARA TROENSE, ALAYA RIEFENSTHAL og JULLIE HJETLAND vil fortælle om deres arbejdskollektiv, som er opstået med afsæt i deres fælles fascination af mørket og drøm om at undersøge de mørketraditioner, som er en del af vores nordiske historie. Det er mørket, der tænder stjernerne.

Måske vil MYRKR også tænde vores lyst til at lave drømmeprojekter sammen med seje freelancekollegaer i stærke kollektiver.

21.30-   

Fri leg

 

Fri leg

Thomas Arnbo Fra Freelance Festival 2018

Lørdag

Bo Sørensen

7:30-9:00 MORGENMAD

9:00-12:00 

Workshopspor

 

Workshops

Bo Sørensen

Frokost

Thomas Arnbo Fra Freelancefestivallen 2019

13:00-18:30

Generalforsamling

 

Generalforsamling

Soffi Chanchira Larsen

Fra kl 13:00 starter vi registreringen til generalforsamlingen. Alle skal registreres, så vi kan starte kl 13:30.

19.00-21.00

Festmiddag

 

Festmiddag

Thomas Arnbo

Festmiddagen er festivallens sociale højdepunkt. Her er der tid til at snakke med kolleger. Og synge - endnu en god tradition  på freelancefestivallen

21.00-22.30 FORFATTERLOUNGE

Forfatterloungens forfattere fortæller om deres nyeste bøger

 

Forfatterlounge

Martin Kurt Haglund Fra Forfatterloungen i 2016

FreelanceGruppen er fuld af medlemmer, der også kan skrive forfatter på visitkortet, og de får hvert år udgivet en lang række titler både indenfor fag- og skønlitteratur.

Forfatterloungen har igennem flere år haft en fast plads på Freelancefestivalen, og vi har igen i år inviteret en håndfuld forfattere fra FreelanceGruppens forfatterlounge til at præsentere deres seneste værker for festivalens deltagere.

Kom og hør dine kollegaer fortælle om deres kloge, sjove, spændende og gribende bøger.

22.30-24.30
LIVE RADIO FRA DRØMMEKABINETTET

Et musikalsk portræt af formandskabet

 

Alex Nyborg Madsen

Lone Rubæk Madsen

Vi runder dagen af i afslappet selskab med formandskabet. Vi har bedt TINE JOHANSEN om at finde hendes yndlingsmusik frem og fået ALEX NYBORG MADSEN fra DR til at være vært. Alex er garvet til at binde musik, meninger og værdier sammen til en stærk radioudsendelse, som vi transmitterer fra og til Konventums bar ”Slyngelstuen”.

Alex Nyborg Madsen arbejder på Danmarks Radio og laver fortrinsvis musik- og portrætudsendelser. Han er desuden sanger og musiker og turnerer med bandet Sing Sing.

24.30-02.00

Musikken fortsætter i baren

 

Dans

Thomas Arnbo Freelancefestival 2019

– fra en playliste, der tænder drømme...

 

Søndag

Bo Sørensen

7.30-9.00 : MORGENMAD 

10.00-11:00 FOREDRAG

I en danskers blodspor

 

Jørn Stjerneklar og Helle Maj

Mayday Press

”Tækkemandens” horrible liv og gerninger førte til adskillige artikler, radiodokumentarer, en prisvindende tv-dokumentar, en bog og senest en podcastserie og indstilling til Cavlingprisen.  

Helt fra Cape Town kommer journalist HELLE MAJ og fotograf JØRN STJERNKLAR for at fortælle om deres forunderlige møde med den danske tækkemand - der viste sig at være massemorder – og hvad det førte til for dem de næste mange år.   

Journalistparret leverer en grufuld, men forrygende beretning om at afdække en sadistisk forbryders gerninger i Danmark og Afrika. De dykker ned i de etiske dilemmaer, de stødte på undervejs, samarbejdet med sydafrikansk politi og de udfordringer, der følger med at holde på en hemmelighed i flere år. Og de vil fortælle om de personlige konsekvenser og om at sælge en historie bredt.  

HELLE MAJ (f.1963) er uddannet på DJH i 1988. Hun er forfatter til bøgerne Den Sorte Enke og Tækkemanden. JØRN STJERNKLAR (f. 1957) er autodidakt fotograf, tv- og radiomand. Han blev kåret som Årets tv-fotograf ved ÅP i 2009 for sin dokumentar om folkedrabet i Rwanda. I 2011 fik han Timbuktu-prisen. Parret stiftede i 1989 freelancebureauet Mayday Press. De har siden 1992 boet i Afrika (Kenya og i dag Sydafrika) dog med en enkelt afstikker til USA i tre år. 

11:00

Afrejse