Gå til hovedindhold
Bliv medlem
'
Velkommen

Thomas Arnbo

FreelanceFestival

Ny dato: 5.-7. november 2021:

Freelancer i drømmeland – udspændt mellem pligt og drøm 

 

Freelancefestival 

Så lykkes det. Freelancefestival, som var planlagt til marts sidste år, men udskudt, kan nu holdes.

Vi booket Konventum i Helsingør. Og datoen er den 5. til den 7. november 2021. 

Melder du dig til festivalen, vil du få en weekend fyldt med gode oplevelser – og spændende oplæg og workshops.

Omgivelserne er smukke, og vi har booket enkeltværelser til alle, der tilmelder sig festivalen.

Prisen for hele weekenden er 700 kr. Tilmelder du dig festivalen, betaler du billetten med det samme, og vi forventer at du deltager i festivalen allerede fra starten, og bliver en del af fællesskabet.

At skabe festival til denne lave pris kan kun lade sig gøre, fordi store dele af programmet er finansieret af uanbringelige ophavsretsmidler. Den reelle udgift er langt højere. De seneste år har vi tabt for mange pladser og penge, som kunne være gået til medlemmer, som har stået på venteliste og ikke har kunne nå at overtage billetter fra medlemmer, der meldte fra i sidste øjeblik. Derfor vil vi arbejde på at alle pladser bliver besat.

Freelancer i drømmeland – udspændt mellem pligt og drøm

FreelanceFestival 2021 tager dig med til drømmeland.

På Konventum i Helsingør skal vi fremkalde drømme, suge inspiration og viden, der kan give drømmene vinger.

Og vi skal lægge scene til en teaterorkestreret debat om, hvordan vi fjerner forhindringerne og skaber de bedste betingelser for, at drømme bliver til virkelighed.

 

Fang drømmen

Ofte er det en jonglørkunst at drive forretning som selvstændig. Hvornår er det lige, at man falder ned i fordybelsens åndehul, zoomer ind og forfølger drømmen - om at skrive en bog, lave en udstilling, starte et helt nyt medie, rejse ud og lave undersøgende journalistik i et af verdens brændpunkter, eller hvad det nu er, man drømmer om.

Festivalens tema ’Freelancere i drømmeland – udspændt mellem pligt og drøm’ kaster lys over drømmeprojekternes gyldne rum.

Her vokser vi, her skaber og genskaber vi vores egen stemme. Drømmeprojekter kan være vigtige meningsskabende ankre i freelancelivet, med til at styrke følelsen af selv at udstikke kursen og bevare styringen med forretningen.

Læs om alle programpunkter ved at klikke her

Workshops

Bo Sørensen

Workshops til alle

Workshops er populære og bliver hurtigt udsolgt. Det ved vi fra de forrige år. Så i år har vi prioriteret workshops til alle deltagere, og givet workshops ekstra tid i programmet.

Du skal, når du tilmelder dig festivalen, også tage stilling til, hvilket workshopspor du vil deltage i. Læs mere om de tre workshopspor. Klik her.

'
TeaterSpektrum

Mathilde Karlsson Teatergruppen TeaterSpektrum sætter scenen, når vi mødes til teaterorkestreret fælles debat om, hvad der sker, når drømmene drukner i hverdagsbutikken.

Drømmekabinettet

'
Myrkr

Giulia Mangione Kunstnerkollektivet MYRKR, som undersøger og beskæftiger sig med mørket og andre naturfænomener, tager os med på mørkevandring.

Det er mørket, der tænder stjernerne

'
Live interview Hanne Vibeke Holst

les kaner Hanne Vibeke Holst, forfatter

Live interview Hanne Vibeke Holst