Ledere i DJ
Lederuddannelse for medie- og kommunikationsbranchen
Der er brug en lederuddannelse, fordi der mere end nogensinde før er brug for god ledelse. Den unge generation kræver det, og tiden er løbet fra den journalistiske macholedelse, som mytologisk har præget journalistbranchen. Samtidig er hele branchen under pres i forhold til hårde konkurrenceforhold, korte ansættelser og teknologiske forandringer, der stiller store krav til relationen mellem medarbejdere og ledere.
Der er brug for en uddannelse, der i sine praktiske cases bruger eksempler fra journalist- og kommunikationsfaget, men som samtidig og udelukkende har fokus på ledelse, fordi det er en faglighed i sig selv, der er god at få styrket.
Mange er chefer uden retten til at hyre og fyre, og det sidste er på ingen måde afgørende for denne uddannelse. Den fokuserer på de redskaber og kompetencer, en god leder har brug for.
Kort sagt udmærker lederuddannelsen for medie- og kommunikationsbranchen sig ved udelukkende at have fokus på det gode lederskab i teori og undervisning suppleret af cases og oplægsholdere fra redaktionelle miljøer og kommunikationsbranchen.