Workshop og konference om billedmedieoversættelse i London

I uge seks var jeg på selvkomponeret efteruddannelse i London. Først lidt om logiet: Jeg boede i DJ's Kreds 1's lejlighed på Vicarage Crescent (Eaton House) i Battersea. Lejligheden består af 2 soveværelser (det ene med køjesenge), bad, toilet, et lille køkken og en stue. Der er tv (dog ikke kabel), en lille DVD-afspiller med radio, strygejern og føntørrer (og et hav af guidebøger i skuffen, så det behøver man ikke købe). Sengelinned, håndklæder og rengøring følger med i prisen. Ellers er den noget spartansk indrettet – sæt ikke næsen op efter den store luksus. Der var ikke så meget som salt og peber i køkkenet. Og der er absolut ikke voldsomt tryk på bruseren. Men lejligheden ligger lige ved Themsen (man kan faktisk se vandet fra stuen), og busstoppestedet er lige ude på gaden. Den ene vej kører til Victoria Station (alt efter trafikken kan det tage 15-30 min. at nå frem), den anden kører til Clapham Junction (5-6 min.).

Fra flere lufthavne kan det godt betale sig at tage til Clapham Junction i stedet for ind til centrum, hvis man skal til Battersea. Det tager ca. 15 min. at gå fra stationen og til lejligheden, hvis man ikke gider bussen.

Køb i øvrigt et ugekort til busser og undergrund. Det kan altid betale sig, og de kræver ikke foto på kortet, som der ellers står på det.

I kvarteret er der en del restauranter, hvoraf især Rickshaw på torvet kan anbefales, og lidt nede af Battersea High Street ligger Quecom Bar (bar/spisested m. livemusik) og en listig pub lige ved siden af, hvor man kan møde både unge studerende og vaskeægte cockney-londondensere.

Lejligheden kan anbefales, hvis man ikke er der for at gå i byen hver nat i London centrum (de offentlige transportmidler stopper lige ved midnat, og det er ikke altid lige til at få fat i en taxa), men gerne vil ”lege englænder” og se, hvordan de lokale lever: Pladsen er generelt trang i London.

Dagene op til konferencen brugte jeg på sproglig opdatering. Det er desværre ikke som i New York muligt at gæste universiteternes biblioteker. Men man kan ansøge om adgang til British Library (96 Euston Road), og der kan man finde et hav af bøger og opslagsværker. Når man er lånegodkendt (her hjælper pressekortet), får man et lånerkort og en plads, hvorfra man elektronisk kan søge materialer, som man så bestiller. Og så bliver bøgerne simpelthen leveret til ens plads.

Jeg deltog også i to workshops på University of Surrey i Guildford forud for konferencen på University of London. Den første workshop handlede om oplæring af tekstere, og vi diskuterede de forskellige kurser i tekstning, der findes rundt omkring i Europa. Jeg kunne konstatere, at der ikke umiddelbart så ud til at være nogen, der havde de vises sten.

Den anden workshop var om såkaldt audio description (høre-film/høre-tv etc.), der er på hastig fremmarch i England, USA, Frankrig og Tyskland. Vi fik en grundig introduktion, blev delt op i hold og fik så lov at prøve kræfter med disciplinen.

Selve konferencedelen løb over to dage og var på mange måder mere vellykket end den tilsvarende konference i Berlin. Der var 45 nationaliteter repræsenteret, deraf var få professionelle aktører og mange akademikere/forskere.

Programmet var tæt pakket med oplæg om tekstning, dubbing, teknologiske landvindinger etc. De mest spændende forløb var igen om audio description, som jeg overvejer at holde et medlemsarrangement om.

Jeg kunne godt forestille mig, at konferencen blev en tilbagevendende begivenhed, måske med et par års mellemrum. I så fald kan den varmt anbefales, hvis man gerne vil udbygge sit netværk, holde sig orienteret om forskning/undersøgelser/nye strømninger inden for vores felt samt holde øje med nye, teknologiske fremskridt.