The Oxford Experience
Det kan være ualmindelig svært at finde relevante kurser i engelsk sprog og kultur i Storbritannien, medmindre man ønsker et decideret sprogkursus. Et af de få, jeg er stødt på i min søgen på nettet, er The Oxford Experience. Jeg giver det mine varmeste anbefalinger.
Skrevet af: Aino Roscher Kristensen
Periode:
26/7/2009 - 1/8/2009
Kurset, der har eksisteret siden 1990, løber over fem uger i juli-august. Hver uge er der 10-11 emner at vælge imellem. Den uge, jeg deltog, var mulighederne bl.a. ”Colleges of Oxford”, ”Exploring Dickens’ Great Expectations”, ”Elizabeth I” og ”Terrorism today”. Man vælger emne på forhånd og kan nøjes med at melde sig til en enkelt uge, men mange af deltagerne melder sig til flere og har i øvrigt gjort det år efter år efter …
The Oxford Experience holder til på det traditionsrige Christ Church College i Oxford. Man indkvarteres på college og spiser alle sine måltider dér. I år kostede det 995 pund for en uge. Det kan lyde lidt pebret, men beløbet dækker alt (undtagen den valgfri byrundtur (£5) og bustur (£15)), og man har så meget at se til i ugens løb, at man skal være meget ihærdig for at nå at bruge formuer ved siden af.
Jeg havde meldt mig til ”Colleges of Oxford”. Det blev hver dag indledt med halvanden times lysbilledforedrag, og derefter var der halvanden times rundtur til fods i colleges og deres kapeller, spisesale, biblioteker og haver samt i diverse baggårde, hvor det stadig er muligt at se rester af tidligere tiders Oxford. Mandag morgen begyndte vi i Middelalderen og fredag eftermiddag sluttede vi i nutiden med et besøg på St. Catherine’s College, som er tegnet af Arne Jacobsen. Læreren havde boet over 50 år i Oxford, var arkæolog og ganske enkelt fremragende.
Eftermiddagene gik med rundture i Oxford og på Christ Church samt en bustur gennem Cotswolds, som ligner det England, vi kender fra tv-serier som Miss Marple og lignende. Tre aftener var der foredrag: ”The Above Ground Archeology of Christ Church”, ”The BBC and World War II” og ”The English Country House in the 20th Century”. En aften var der “croquet and wine” i The Master’s Garden, en anden aften guidet pubcrawl.
Mellem al den organiserede undervisning opsnappede man en del viden om Oxfords universitet, om uddannelsessystemet, om britisk og – pga. de mange amerikanske deltagere – amerikansk levevis og forskellene på disse, og der foregik også mange spændende diskussioner over de mange måltider.
Som førnævnt indtager man disse måltider i Christ Church Colleges store spisesal ”The Hall” (kendt fra Harry Potter), og de er overdådige. Køkkenchefen var ny – og fransk – og overgik sig selv fra måltid til måltid. Morgenmaden er traditionelt britisk med cereal, cooked breakfast og toast-butter-and-jam. Frokosten består af buffeter og salatbord. Aftensmaden er tre retter, som bliver serveret. En aften i løbet af opholdet inviteres man til High Table, som indledes med sherry og dæmpet samtale. Den sidste aften er der festmiddag med hele fire retter. Der tages hensyn til vegetarer og andre, som stiller særlige krav til kosten.
Storbritannien er et land, der stadig holder på formerne. Ingen satte sig til bords, før der var blevet bedt bordbøn (”nos, miseri homines …” med britisk accent). Og der var krav til påklædningen: Kvinder skulle være iført kjole/nederdel, mænd jakke og slips. Det stiller visse krav til kufferten. Jeg havde naiv troet, at jeg kunne ”travel light” og nøjes med en enkelt nederdel at skifte til om aftenen – det blev lidt pinligt i ugens løb.
Værelserne er beregnet til unge studerende, som selv har en del ting med sig, så de er sparsomt indrettede, men der var rent og pænt. Sengetøj, håndklæder og sæbe er med i prisen, og man får redt seng hver dag og støvsuget en gang i løbet af ugen. Hvor jeg boede, var otte værelser fælles om to brusebade og to toiletter, hvor der også blev gjort rent hver dag.
Deltagerne kom alle sammen fra Nordeuropa, USA og Australien. De yngste var omkring de 20, de ældste et pænt stykke over de 80. Der var stor overvægt af midaldrende amerikanere. Mange rejste alene, og man stod sjældent mere end et par sekunder, før nogen kom hen og talte til en.
Efter kurset i Oxford, som jeg indledte med halvanden dags tilløb i London, hvor jeg bl.a. besøgte BBC og snusede rundt i boghandler efter nye opslagsværker, føler jeg mig vældig opmuntret, inspireret og særdeles godt rustet til kommende tekstningsopgaver – gerne nogle, der foregår på Oxfords colleges!