Retningslinjer for undertekstning i Danmark

Hvad er "Retningslinjer for undertekstning i Danmark"?

Retningslinjerne er en beskrivelse af, hvordan vi undertekster i Danmark. De er en sammenfatning af den eksisterende, etablerede praksis i undertekstningsbranchen og en konsolidering af de standarder, som alle branchens store aktører er enige om.

Retningslinjerne beskriver formelle ting som brug af dialog- og fortsættelsesstreger, læsehastighed og anslagsantal, men også de mange sproglige og oversættelsesmæssige hensyn, man tager, når man undertekster.

Fordi retningslinjerne er en beskrivelse af praksis, er de deskriptive, ikke præskriptive. Retningslinjerne er altså ikke en række påbud om, hvordan man skal undertekste. Men retningslinjerne kan godt bruges præskriptivt. Hvis man fx som ny undertekstningsaktør gerne vil undertekste på den måde, som de danske seere allerede er vant til og genkender som god undertekstning, kan man med fordel følge retningslinjerne. De er altså både en beskrivelse af fagets "best practice" og en pædagogisk, omend rudimentær, introduktion til undertekstningsfaget.

Hvem kan bruge "Retningslinjer for undertekstning i Danmark", og til hvad?

Retningslinjerne kan bruges af (mindst) fire parter:

1) Undertekstere og undertekstningsfirmaer, der allerede undertekster i henhold til den danske tradition. De kan fremover bryste sig med, at de undertekster i overensstemmelse med retningslinjerne, og måske endda bruge det som prisargument over for deres kunder. Retningslinjerne er en manifestation af underteksternes faglighed.

2) Nyere, ofte udenlandske aktører på det danske undertekstningsmarked. For første gang får de en reel mulighed for at se, hvad de danske seere forventer af undertekstning, og hvad den danske undertekstningstradition indebærer.

3) Helt nye aktører på undertekstningsmarkedet, som typisk findes i virksomheders sprog- eller kommunikationsafdelinger, som producerer undertekstet videomateriale til fx sociale medier og reklamer. Også de får for første gang en reel mulighed for at se, hvad undertekstning på dansk egentlig vil sige. Retningslinjerne kan hjælpe dem til at undgå at begå de mest udbredte begynderfejl, eller måske til tidligt i processen at finde ud af, at de har brug for hjælp fra etablerede undertekstere.

4) Seerne, som læser undertekster i timevis hver dag, har i sidste ende gavn af undertekstere og undertekstningsfirmaer, der er stolte af deres faglighed, nyere aktører på markedet, der undertekster på iht. seernes forventninger til undertekstning, og helt nye aktører, der får mulighed for at lave bedre undertekster.
 

Hvem står bag "Retningslinjer for undertekstning i Danmark"?

Retningslinjerne er udarbejdet af underteksterne Peter Bjerre Rosa og Kirsten Marie Øveraas på vegne af Forum for Billedmedieoversættere. Projektet er inspireret af "Retningslinjer for god teksting i Norge", som den norske faglige organisation NAViO lancerede i 2017. Underteksterne i flere andre lande er også i gang med at udarbejde nationale retningslinjer.

Retningslinjerne er udarbejdet i dialog med Dansk Sprognævn, og alle de store aktører i den danske undertekstningsbranche har - meget entusiastisk og imødekommende - været med på råd og har godkendt retningslinjerne, bl.a. DR, TV 2, Dansk Video Tekst, Subline, Scandinavian Text Service og SDI Media Scandinavia. Derudover anbefaler flere organisationer brug af retningslinjerne, bl.a. Kommunikation og Sprog, Dansk Journalistforbund, Dansk Oversætterforbund og Translatørforeningen.

Formand for Journalistforbundet Lars Werge udtaler: ”Teksterne udfylder et meget væsentligt rum i dansk public service og i det danske demokrati. Gode tekster er med til at sikre, at alle samfundsgrupper får adgang til væsentlige informationer, og derfor har Dansk Journalistforbund som fagforening for mange af teksterne og oversætterne støttet dette arbejde. Jeg er meget glad for at se, hvad det har ført til.”