Forståelsens fortrop

Hvem sidder der
bag skærmen med klude
om sin hånd?

Sådan spurgte Jeppe Aakjær
I øvrigt i Politiken
Tilbage i 1907 og gav
Og også svaret:
Det var Jens Vejmand
Den fattige stenhugger som
Med flid og knofedt og tarveligt værktøj
Tjente sit udkomme med et knuse skærver.

Han var en
Virkelig person
Som digteren opdagede
Da han var på tur
Med sin redaktør Ove Rode
Der både var
Avismand og politiker
Og Aakjær gav
Jens Vejmand
Som i virkeligheden
Hed Nielsen til efternavn
Det mest kuldslåede eftermæle
Der nogensinde er skrevet i
Dansk litteratur.

»De var ham over heden
En kold decembernat«
Lyder det.

Men hvorfor dog
I denne festlige stund
Bringe en afdød stakkel
Til live i
Bevidstheden hos en forsamling
Af tekstere
Eller billedmedieoversætter
Som det også hedder på det tekniske lingo
Der bruges i cirklen
Hvor mundrethed
Ikke beagtes som andet
End en glose
Der optræder i formuleringer sammen med
Ord som tilstræbe og læsevenlighed.
Og derfor modsiger deres egen betydning
Netop der.

Men er tekstere ikke
En slags moderne
Jens Vejmænd
Der uden at få den fortjente anerkendelse
Sidder der bag skærmen
Med musen i deres hånd?
Er de ikke
De ubesungne helte
Der som forståelsens og formidlingens
Frontsoldater kæmper en ulige kamp
Blandt andet mod maskiner.

Jens Vejmand har også en læderlap for øjet.
En maskine ville måske tro
At det var svensk
Og derfor skulle oversættes til flagermus
Eller til Batman.
Så ville Jens Vejmand, endskønt hans liv
Udspillede sig længe før
DC Comics overhovedet
Ramte kioskhylderne i
Guds eget land, USA
Sidde med en flagermus eller
Batman for øjet
Og hamre løs på sine sten
Som sikkert også
Ville blive til noget
Brød bagt af
Stenmel
Fordi en algoritme ville
Tilsige at begge dele findes.

Det er så let at
Sidde i
Kameluldstøfler
Og grine hånligt over
De smuttere
Man ser på de to linjer tekst
Nedenunder
Fjernsynets eller
Filmlærredets blændende billede.
Det er så nemt
At vrænge som en lama
Over at der bliver
Ringet efter
’en smuk kasket’
Eller den soldat
Der i tv-serien M*A*S*H’ bare gerne
Vil være frisk og rask i en fart
Så vedkommende kan komme tilbage
Til sin dragt – sit outfit som en hærenhed
Hedder på amerikanernes sprog.
Intet er mindre forpligtende
End at skoggerle
Som en skurk
Når man ser at
Der blev drukket champagne af
Tværfløjter
Selv om der tydeligvis er
Tale om de høje champagneglas
Og ikke skåle
Som ellers er at foretrække, fordi
Man med en bredere overflade
Bedre kan fornemme og indånde
Den boblende vins bouquet af
Kridt, fersken, hylde og måske også
En lille smule petroleum.

Men det er ikke
Det menneskelige
Der er fejlen
Som lusen sagde under neglen.

Det er maskinerne
Der er problemet
Og som uafladeligt forpester og
Kontaminerer vores
Bevidstheder med et begreb
Jeg har valgt at kalde for
Mekanicismer eller algoritmicitet
Som ikke må forveksles med
Nogen som helst form for rytme
Idet
Umusikaliteten er så ualmindeligt
Slående.

Problemet med maskinoversættelse
Sagde en lærer på universitetet
Engang til mig
Da vi kom til at tale om det store
Babelske projekt
Eurotra
Der skulle forbedre kommunikationen mellem
Mennesker i landene i
Det europæiske fællesskab:
Problemet er de semantiske lag
Maskiner kan ikke skelne
Mellem betydningsmæssige strata.
Og han gav eksemplet:

The beef was mediocre
But the liquor was fine
Hvilket han kunne fortælle
Var en oversættelse af det bibelske
Kødet er skrøbeligt
Men ånden er redebon.

Og det er selvfølgelig sjovt.

Hvad der til gengæld ikke er
Sjovt
Er maskinernes indtog
På scenen.
For ligesom smørrebrød
Ikke er mad
Og kærlighed
Ikke er had
Er maskiner heller ikke
Mennesker med alle disse
Forsonende fejl og mangler.

Oversættelsesmaskiner er
Skabt i menneskenes vrangbillede
Til at gengive sprog
Uden empati
Metaforer uden
Poesi
Og metrik
Uden rytme.

En oversættelsesmaskine
Ville aldrig
Have kaldt
Gitte Stallone for
Et langt skideskur
Som Kim Schumacher gjorde det
Da han tekstede
Beverly Hills Cop II
Der i øvrigt fik den
Danske titel
Frækkere end politiet tillader
Som altid og stadig
Mere end 30 år siden
Jeg så den med min kammerat Morten
I Imperial
Fylder mig med en stille gemytlig følelse af
At de der amerikanere med
Deres fancy-pancy-scmancy alt muligt
Ikke skal komme der og tro
De er noget
Når de i virkeligheden ofte
Er dummere end
Politiet tillader.

Det er ofte
Den pureste lyrik
Der kommer ud af
Menneskenes sproglige
Holmgang med
Andre sprogs ord.
Det er en
Heroisk kamp
At kæmpe
Og den kæmpes
Dag efter dag
Står striden
Mens kuglerne fyger
Som replikkerne i en
Screwball comedy fra
1930’erne eller
1940’erne.
Og den bedste af dem
’Bringing up Baby’
Fra 1938
Med Cary Grant og
Katherine Hepburn
Som modsætningerne
Der mødes og tiltrækkes som magnetiske poler
Kom på dansk til at hedde
’Han, hun og leoparden’ og det er så nuttet
Selv om det måske skøjter lidt let hen over
At det plettede kattedyr
Faktisk hedder Baby
Og kan kaldes til med
Sangen
’I can’t give you anything but love, Baby’
Som er fra 1928 og skrevet af
Jimmy McHugh og Dorothy Fields
Og første gang blev sunget af
Den sorte vokalist Adelaide Hall
Der blev 92 og nåede at være
Kunstnerisk aktiv i syv årtier.

Jeg bliver helt øm i hjertet
Af kærlighed til oversætterfage
Når jeg genser Bruce Willis i
Actiondrønet ’Die Hard’
Der hvor Willis giver sig Fanden i vold
Og udstøder et velment
»Yippie kayyay, motherfucker«, hvilket på dansk
Bliver til:
Tag den, bror lort.

Det er
For nu at citere Sophus Claussen:
En dumhed sat i form
Det er tanke
Når verset ryster stolt sin løvemanke.

Og her skal dumhed forstås positivt: som poetisk naivitet
Ryggesløs omgang med sprog i legesyg leg.

Man siger om filmmusik
At hvis man kan huske den
Kan nynne den
Mens man forlader biografen
Og går fra lyset til mørket
Så er der noget galt
Så trænger den sig på
Sætter sig selv
I forgrunden.

Sådan er det også med teksterne til en film
De skal være der
Til hjælp
Men ikke som en
Selvstændiggørelse af
Deres intellektuelle ophav.

Lige som god BH
Helst ikke skal
Være synlig gennem tøjet
Men
Støtte
Løfte
Og forme
Uden at afsløre sin tilstedeværelse.
Sådan er den
Gode undertekst.

I lande hvor man
Dubber filmene
Til det lokale sprog
Især i Tyskland har jeg
Ladet mig fortælle
Er de skuespillere
Som lægger tyske stemmer til
De store filmhelte
Eksempelvis James Bond
Stjerner.
De bliver interviewet
På den røde løber
Tilbedt og feteret
Fordi det jo er dem
Der er indeni
De karakterer
Vi sidder og føler med
I mørket.

Det kan jeg godt lide
For nu at citere Jørgen Leth.
Meget godt endda.
Og jeg synes
At vi måske burde give
Billedmedieoversættere
En lignende status
Hive dem frem
Fra mørket
Så de ikke længere bare sidder
Der bag skærmen
Med musen i deres hånd
Og sørger for
At læderlapper
Ikke bliver til batmænd eller
Bommerter
Når vi skal underholdes.

Hil jer
Sproglige skærveknusere.

Hil jeres arbejde
Velsignet være billedmedieoversætterne
Gid de må vinde kampen mod maskinerne
Og den øvrige menneskehed indse
Sin dårskab.