Languages & The Media i Berlin
I forbindelse med en større mediekongres, hvor mange europæiske tv-stationer deltager hvert år, eksisterede der en sproggruppe. Efter at man havde afholdt Languages & The Media som separat kongres første gang i 1996, blev sproggruppen nedlagt. Det har den ulempe, at det nu er sværere at få tv-stationernes ledelse i tale. Languages & The Media har dog den fordel, at det meste handler om sprog - tekstning, versionering og dubbing - og er dermed et godt forum for billedmedieoversættere.
Skrevet af: Aino Roscher Kristensen
Periode:
Januar 1998
I år var temaet for kongressen Kvalitet, hvilket må siges at være meget velvalgt, da tendensen i disse år er, at man fra kundernes (tv-kanalernes) side vælger kvaliteten fra for at få produktet billigere.
Arrangørerne
er en gruppe tekstere, tekstfirmaer og akademikere under ledelse af Yves Gambier fra universitetet i Turku, Finland. Han er en kendt mand først og fremmest blandt teoretikerne i branchen.
Deltagerne
er tre hovedgrupper: Teoretikerne, praktikerne og teknikerne. Der deltog i år omkring 190 personer fra 28 forskellige lande. Der kom deltagere helt fra Australien - hvem skulle nu have troet, man tekstede dér? Fra Island kom hele deres teksterforeningsbestyrelse på 12 personer. De havde gået og troet, de var alene i verden, men da de hørte om kongressen, dukkede de alle sammen op.
Teoretikerne
er en gruppe - forholdsvis få - akademikere, der studerer billedmedieoversættelse i teorien. De gør sig bemærket ved et hav af foredrag, som i mange tilfælde virker rørende og naive på os, der sidder og arbejder med billedmedieoversættelse i praksis. Bl.a. var en polsk dame efter lang tids research nået frem til, at hvis man sagde Min mand og jeg var i Det Kongelige i aftes på dansk, blev man nødt til at tilføje et Teater efter Kongelige, hvis et polsk publikum skulle forstå det.
Et dansk indslag i programmet gik ud på, at man burde lave fire forskellige tekstninger af hver film: En for børn, en for hørehæmmede, en for uskolede voksne og en for veluddannede voksne. I betragtning af hvor meget der spares på oversættelse i disse år, virkede det forslag lidt komisk og verdensfjernt.
Praktikerne
er teksterne, dubberne og versionisterne. De er rigt repræsenteret, men meget passive. De holder få foredrag, men udnytter til gengæld pauserne til at knytte kontakter landene imellem. Under den afsluttende debat var der mange af dem, der udtalte sig, og det var tydeligt, at vi har brug for at lave en anden form for arrangement til næste kongres, for eksempel en workshop med et fagpolitisk tema.
Teknikerne
var også rigt repræsenteret og holdt en del foredrag. Gruppen består af repræsentanter for de virksomheder, der fremstiller DVD, DVB, MPEG og hvad det nu ellers hedder alt sammen. De var meget ivrige efter at fortælle os om alle de herligheder, der venter os i fremtiden. Jeg må indrømme, at det meste af de var for teknisk til, at jeg forstod noget af det.
Tilmelding
sker skriftligt.
Har man deltaget før, tilsendes programmet og ansøgningsskemaet automatisk. Prisen var i år DM 600 (ekskl. moms) for to dage ved hurtig tilmelding. Ved senere tilmelding steg gebyret til DM 750. Dertil kommer gebyr for deltagelse i workshops, hvis man er interesseret, samt omkostninger til rejse og ophold.
For pengene får man også en Book of Abstracts med en kort version af hvert foredrag.
Kongressen
fandt i år sted på Hotel InterContinental i Berlin. I 1996 foregik det også i Berlin, men på Hotel Forum.
Overnatning
og rejse sørger man selv for. Der er ikke pligt til at bo på kongreshotellet, men det er en fordel, da alt foregår dér. Som deltager i kongressen får man rabat på sit hotelværelse. Det er dog et fashionabelt hotel, så det kan sagtens lade sig gøre at bo billigere.
Forplejningen
består af kaffe og isvand i pauserne samt en overdådig buffet til frokost.
Sproget
på selve kongressen er engelsk. Der var nogle få foredrag, der foregik på fransk. I pauserne blev der snakket løs på alverdens andre sprog. Der er rige muligheder for at få luftet sine italienske, spanske, nederlandske eller finske sprogfærdigheder. Alle er ivrige efter at møde nye mennesker, og de er også tålmodige sprogligt. At man er dygtig til at oversætte fra et fremmedsprog til sit modersmål, er jo ikke ensbetydende med, at man også taler fremmedsproget flydende.
Workshops
var der tre af. De fandt sted dagen før kongressen og kostede ekstra. Der var tre forskellige muligheder for at lære at bruge teknikken i forbindelse med sit arbejde, bl.a. søgemuligheder på Internettet.
Programmet
bestod af et åbningsmøde, hvor Yves Gambier bød velkommen og ridsede kvalitets-temaet op. Herefter holdt Norbert Brinkhoff-Button fra EU's generaldirektorat XIII et foredrag, som jeg forstod absolut intet af.
Efter en kaffepause var der så to timers paneldiskussion omkring emnet Kvalitet.
Torsdag eftermiddag kunne man vælge mellem to foredragsrækker Creating Subtitles I og Interpreting for Television og herefter mellem Creating Subtitles II og Distribution & Language Policy.
Fredag morgen stod valget mellem Applied Technology og Professional Standards and standardisation. Herefter kom rædselsforedragene for alle os praktikere med nul forstand på teknik: Technologies for tomorrow's market.
Efter endnu en overdådig frokost var der paneldiskussion. Panelet bestod af tv-folk, dvs. kunder til billedmedieoversættelser. Da stod det pludselig klart, at der var en del praktikere, der var brændt inde med noget. Der blev kørt hårdt på især Canal Plus' repræsentant, da hun repræsenterer en af de mest kritiserede arbejdspladser i branchen.
Ved den afsluttende diskussion opfordrede Yves Gambier til, at vi fortsætter det internationale samarbejde mellem kongresserne.
Han gav os to internetadresser: www.fit.ml.org og www.hello.to/mediaforum, hvor man skulle kunne kontakte ham. Der var et bredt ønske om at have et forum på internettet, hvor man kunne mødes og diskutere aktuelle emner, og en af de hjemmesider vil sandsynligvis blive udvidet med den mulighed.
Jeg vedlægger kongressens program som bilag.
Min mening
om kongressen er, at den kan virke lidt rodet. Der er tre deltagende grupper, som hver især har meget på hjerte, men ikke rigtigt interesserer sig for hinanden.
Teoretikerne har et naturligt behov for at komme ud af universiteterne, møde ligesindede og præsentere deres nye store opdagelser for hinanden.
Praktikerne har et stort behov for at møde andre i samme båd. Det går skidt i branchen i disse år, og lige fra Sydney til Reykjavik kæmper vi for ordnede forhold mht. aflønning, sygedagpenge, løn under barsel, efteruddannelse og pension. Alle lider vi under, at priserne bare går ned og ned. Alle har vi behov for at støtte os til hinanden og finde en større organisation at støtte os til. Det er vigtigt, at vi på næste kongres sørger for at lave minimum en workshop eller en foredragsrække med succes- og mareridtshistorier fra hele verden. Det kunne også være rart med foredragsholdere, der havde forstand på et emne som ophavsret, selv om det naturligvis varierer fra land til land. På kongressen blev vi fra et stort amerikansk firmas side præsenteret for den påstand, at det kun er i Frankrig, oversætterne har ophavsret til deres arbejde. Det tyder på, at det kun er i Frankrig, oversætterne har været i stand til at føre og vinde retssager over amerikanerne.
Teknikerne kommer for at gøre reklame for deres produkter. De gør det på et niveau, der er mere egnet for indkøbere og teknisk personale fra tv-stationerne, men efter en del tekniske foredrag med tilhørende demonstrationer har jeg trods alt alligevel fået en fornemmelse af, at der er en masse spændende på vej.
En mindre udstilling
af tekstningsanlæg var der også i forbindelse med kongressen. Der var ikke mange, der benyttede sig af muligheden for en demonstration, men standene slap dog af med ufattelige mængder af flødekarameller og reklamekuglepenne.
Som bestyrelsesmedlem i Foreningen af Billedmedieoversættere sørgede jeg naturligvis for at få talt med repræsentanter fra andre landes foreninger, og der er ingen tvivl om, at vi vil holde kontakt fremover. Branchen er ved at blive meget international, forstået på den måde, at vore firmaer bliver bedt om at oversætte til adskillige sprog. Derfor er vore foreninger nødt til at samarbejde på tværs af landegrænser, så vi ikke ubevidst kommer til at spænde ben for hinandens bestræbelser ved i et land at acceptere betingelser, der er urimelige på et andet lands område.
Og selv om kongressen på mange punkter er irrelevant for os praktikere, er den stadig det eneste forum, vi har. Og i virkeligheden er det jo også bare et spørgsmål om, at vi selv bliver aktive og holder nogle relevante foredrag.