Lær fransk! Hvor? I Belgien, selvfølgelig!

Skolen hedder CLL. Den har afdelinger i Bruxelles, Louvain-la-Neuve og Namur. Jeg gik på afdelingen i Louvain-la-Neuve.

Tilmelding og al anden korrespondance kan foregå via nettet (www.cll.be). Man skal ikke lade sig slå ud af, at de lader, som om de aldrig har hørt om en, når man henvender sig. Eller at de penge, man har overført for længst, ikke er gået ind på skolens konto. Man kan jo ringe derned og tjekke for sin sjælefreds skyld. Og der var god styr på tingene, da kurset først var gået i gang.

Prisen er rørende rimelig. I 2002 lå den på € 545,00 for 4 uger og € 395,00 for 3 uger.

Den første formiddag blev vi testet mundtligt og skriftligt med henblik på at få os placeret på rette niveau. Det foregik på gruppeplan i en meget afslappet atmosfære, og hele seancen endte med, at de fremmødte blev fordelt på to hold a 12-13 deltagere.

Kursister uden forkundskaber blev automatisk anbragt på et begynderhold.

Deltagerne er seriøse voksne mennesker fra hele verden. Der er mange studerende, som skal læse et år eller mere i Belgien, men der er også mange andre, som af den ene eller anden grund skal opholde sig i Belgien i længere tid. Blandt andet var der adskillige katolske præster.

Mine klassekammerater kom fra Taiwan, Japan, Kenya, Zambia, Venezuela, Ecuador, Israel, Portugal, Italien, Litauen og Norge.

Vi havde to fremragende lærere, der samarbejdede fantastisk godt. De snakkede sammen i frokostpausen og vidste nærmest, hvem der havde rakt hånden i vejret og sagt hvad i hinandens timer. Og de havde et forbløffende stort kendskab til alverdens kulturer, så de kunne tage specielle hensyn til folks behov under indlæringen.

Der var gruppeundervisning fra 9.30 til 12 og 13.30 til 15.30. Undervisningen var meget varieret, og hovedvægten var lagt på at tale og forstå, ikke på at udtrykke sig skriftligt. Hver dag kom der et nyt emne på bordet, f.eks. racisme eller ligeberettigelse mellem kønnene, men der var også mindre tunge emner som sport og gastronomi. Ud over at man blev sat til at diskutere emnerne på forskellig vis, fik man en masse at vide om situationen i andre lande, fordi hver især talte ud fra egne erfaringer.

Fra 15.30 til 16.30 kunne man vælge at fordybe sig i grammatik, skriftlig fremstilling eller kultur, eller man kunne forberede sig til optagelsesprøverne på de belgiske universiteter.

Sidstnævnte forberedelsestimer kan varmt anbefales, hvis man frem for alt ønsker at udvide sit passive ordforråd, da prøverne hovedsagelig lægger vægt på, at man kan læse/lytte og forstå.

Der var også indlagt en enkelt heldagstur til Bruxelles.

På kurser a 4 ugers varighed er man på udflugt to gange, anden gang til Leuven.

Ved kursets afslutning er der endnu en test, hvor ens niveau sammenlignes med det niveau, man befandt sig på, da man kom. Man modtager et certifikat, der bevidner, at man har gennemført kurset, og viser, hvor stort et fremskridt man har gjort.

Louvain-la-Neuve opstod som led i den flamsk/franske sprogstrid, der var særdeles heftig i 60'erne. På et tidspunkt smed det flamske universitet i Leuven/Louvain de franske studerende ud. Franskmændene fandt i stedet en tom mark en halv times kørsel sydøst for Bruxelles, og i 1975 byggede de et kæmpestort parkeringshus, hvorpå de anbragte et universitet – Louvain-la-Neuve – med alt, hvad dertil hører.

Selve byen er bilfri, da alle jo kan anbringe deres bedste ven nede i parkeringshuset. Udvalget af forretninger er begrænset og meget atypisk. Bl.a. er der kun et enkelt vaskeri, fordi belgiske studerende tager hjem til mor og får vasket i weekenden.

Der er heller ikke mere end én internetcafé, fordi de fleste kan komme på nettet, hvor de studerer.

Monopolet gør desværre, at vaskeriet/internetcafeen kan tage nogle fuldstændig ublu priser.

Forlystelseslivet er meget livligt. Alle vegne er der restauranter og cafeer. Der er en stor biograf, som viser film i originaludgaven. Der er også et teater og et kunstmuseum. Og så har byen en station. Herfra tager det en times tid med bumletoget til Bruxelles.

Indkvarteringen er et kapitel for sig. CLL tilbyder kun én form for logi i Louvain-la-Neuve: kollegieværelser. Ti værelser deler to brusebadeværelser, to toiletter og et køkken.

Værelserne er udstyret med håndvask, køleskab, skrivebord, seng, sengetøj og rigeligt med skabsplads. Linned skal man selv have med.

Standarden er desværre under al kritik. Der er først og fremmest meget beskidt. Der er ikke køkkenudstyr nok, bl.a. er der hverken krus eller glas. Da jeg var der, havde det ene brusebad kun koldt vand.

Det kan absolut anbefales, at man prøver at finde noget selv, f.eks. et sommerhus et sted i omegnen.

Belgien er et kaotisk og vidunderligt land! Der er masser at se og opleve, når man skal ud og afprøve sine sprogfærdigheder i praksis, og afstandene er ikke ret store. Overalt er der slotte, borge, parker og museer. Hvis ellers man kan finde derhen, fordi skiltningen er så elendig. Og fordi der altid er cykelløb, så man er nødt til at køre en omvej.

De kulinariske velsignelser er heller ikke at foragte, tænk bare på det store udvalg af chokolader og øl. Eller den belgiske specialitet "mitrailleuse", hvilket betyder maskingevær, men købt i et friterie dækker betegnelsen over et halvt flute fyldt med pomfrit og andre friturestegte herligheder.

Belgierne taler langsommere end franskmændene, hvilket kan være en stor fordel, når man er i begynderfasen.

Og skulle man på et tidspunkt få nok, er der ikke ret langt til hverken Paris (1½ time med hurtigtog fra Bruxelles) eller Amsterdam.