Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Kvalitetskriterier

Værd at vide om tv-tekstning. Når du som tv-anmelder skal vurdere en tekstning, skal du huske at vurdere tre elementer samlet: Tid, mængde og indhold.

kvalitetskriterier

Tid
Kommer teksterne på, så de følger talerytmen og ikke ”hænger” ud over klip og sceneskift? En kvalitetstekstning prøver at tage hensyn til det store arbejde, der er lagt i billed og lyd, så den ”skæmmer” mindst muligt. Hvis teksterne ikke kommer synkront på eller hænger videre ind i en ny, helt anden scene, forvirrer det seeren unødigt.

Mængde
Er der nogenlunde tid til at læse teksterne og samtidig følge med i billedet? Den rigtig gode tekstning er den, der naturligt følger dialogens rytme og samtidig er nedkogt i en grad, så man kan nå at læse teksterne uden at stresse. Der kan også være tilfælde, hvor dialogen er kogt for meget ned, så teksterne står for længe. Hvis det sker, vil øjet begynde at læse teksten igen, og det bliver man irriteret over som seer.

En god ”test” er at slå lyden fra (eller i biffen holde sig for ørerne) i nogle få minutter. Hvis teksterne står for kort tid, vil det blive tydeligere, når man ikke har øret ”til hjælp”. Nogle af jer har måske oplevet det, når I ser film/tv på et sprog, I ikke behersker.

Indhold
Er oversættelsen i god tråd med indholdet? Er det godt dansk? Er ”tonen” i originalen ramt? Her vil en kvalitetstekstning ramme en gylden mellemvej, hvor der fokuseres på det vigtigste indhold i dialogen, uden at oversættelsen fremstår amputeret. Sætningerne skal deles op på logiske steder, da seerne ikke – som i en bog – lige kan bladre tilbage, hvis de mister tråden.

Også her er ”døve-testen” en god indikator for, om oversættelsen er vellykket.

Kriterier for god undertekstning i Danmark
Undertekster skal gengive indholdet af et originalværk, der ellers ville være utilgængeligt eller uforståeligt for et givet publikum.

Undertekstningens elementer
Undertekster defineres som tekstlinjer, der gengiver det sproglige indhold i billedmediet. Tidskodningen af undertekster skal følge talerytmen under hensyntagen til klip og lydovergange. Dialogen bliver uforståelig, hvis en undertekst vises på et forkert tidspunkt.

Mængden af tekst i en undertekst skal stemme overens med seernes læsehastighed. For at opnå dette er det oftest nødvendigt at komprimere dialogen. Hvis mængden af tekst er for stor i forhold til den tid, underteksten optræder på skærmen, kan seerne ikke nå at læse den.

Oversættelsen skal gengive originalværkets budskab. Oversættelsesfejl eller sproglige fejl distraherer seeren.

Undertekstens tidskodning, dens længde og indhold er alle faktorer, der bidrager til at gengive meningen med originalværket. Er nogle af disse elementer utilstrækkelige, vil det hæmme forståelsen, hvilket kan få seerne til at slukke eller skifte kanal.

Uddybelse af kriterierne
Der er lagt meget arbejde i alle aspekter ved en produktion. Undertekstningen ændrer værket, og følgelig må visse regler iagttages, så underteksterne går i ét med originalen.

Undertekstning af høj kvalitet fremmer oplevelsen som helhed for målgruppen.

Undertekstning består i at administrere tre hovedelementer:

• Tid

• Plads

• Indhold

Seeren skal have tilstrækkelig tid til at opfatte såvel billede som lyd og undertekst.

Undertekster bør kodes, så de følger talen, og justeres efter klippene. Undertiden kan det være bedre at kode teksten ind ved klippet i stedet for at vente på, at der tales. Underteksten skal så vidt muligt tages ud ved klip. En undertekst bør kun forsætte ud over klippet, hvis det sker inden for samme scene, og bør tages af ved klippet, hvis der skiftes til en ny scene.

Fortløbende undertekster skal kodes med et fast interval, som kan angives som enten 2, 3, eller 4 billeder (frames). Intervallet skal være det samme i hele tekstningen. Det faste interval skal bruges, hvis pausen mellem to undertekster er under et sekund, medmindre der er flere klip i det tidsrum.

Kontekst, sprog, lyd og billedredigering har alle indflydelse på den mængde tekst, en undertekst kan indeholde. En undertekst på to hele linjer kræver ca. 6 sekunder, og en undertekst med en enkelt hel linje kræver ca. 3 sekunder (eller 12 tegn pr. sekund). Undertekster på under halvandet sekund bør undgås.

Indhold
Hver undertekst bør udgøre en semantisk enhed. Idiomatiske vendinger og udtryk bør altid anvendes. Indholdet i underteksterne bør ikke være i modstrid med dialog eller billede (fx kropssprog). Person- og stednavne bør ikke erstattes med andre person- og stednavne, men bør forklares eller om nødvendigt oversættes. Stilen i målsproget skal svare til stilen i kildesproget.

Måleenheder bør konverteres med samme grad af nøjagtighed.

Nationale normer for tegnsætning, kursivering, tekstjustering, fortsættelsesmarkering og dialog-markering skal altid følges. I Danmark gør følgende normer sig gældende.

Kursivering anvendes normalt ved:

• speak - medmindre hele eller meget af udsendelsen er speak

• til at gengive forvrængning, altså når lyden kommer gennem telefon, radio, tv etc.

• til fremhævelse af enkelte ord og bør ligesom udråbstegn bruges med måde

Skilte
Skilte tekstes normalt med versaler. Tekstens eksponeringstid skal svare til den tid, hvor man ser skiltet.

Placering
Teksterne er enten konsekvent venstrejusterede eller centrerede, aldrig højrejusterede.

Specifikke danske kriterier
Fortløbende undertekster kodes med et fast interval på 3 eller 4 billeder (frames).

En undertekst skal have en eksponeringstid på mindst 2 sekunder. Til nøds kan enkelte, letlæselige ord (fx "ja", "hej") stå lidt under 2 sekunder, dog aldrig under 1 sekund.

Tegnsætning
Der anvendes gængs dansk tegnsætning som fastlagt af Dansk Sprognævn. Dog erstattes tankestreg af tøveprikker ("..."), da tankestreg bruges til markering af dialog og fortsættelse i tekstning. Udråbstegn og tøveprikker bør bruges med måde, da der let går inflation i brugen.

Fortsættelse
Hvis en sætning fortsætter hen over flere tekstblokke, markeres det med fortsættelsesstreg: "-" (mellemrum, tankestreg) sidst i den første tekst og "- " (tankestreg, mellemrum) først i den næste tekst. Fortsættelsesstregen kan erstatte et eventuelt komma.

Dialog
Når der er to talende i samme tekst, angives det med dialogstreger "- " (tankestreg, mellemrum) først i hver linje. De talende har én linje hver. Dialog og fortsættelse kan ikke kombineres.