Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Nej tak til gratis arbejde

En guide om samarbejder, reklameregler og skat for bloggere og influenter

Nej tak til gratis arbejde

pexels.com

Introduktion

Velkommen til den lille, men også lækre guide til livet som influent. Uanset, om du er blogger, YouTuber, TikTok’er, Instagrammer eller noget helt andet, så er der nogle helt basale ting, du skal vide. Derfor har vi sammensat en guide til dig, som indeholder:

  • Velkomst
  • Forbundet for Influenter og Bloggere hos Dansk Journalistforbund
  • Hvornår er man influent?
  • Nej tak til gratis arbejde
  • Sådan regner du din værdi ud
  • Markedsføringsloven, som du skal kende
  • Reklamemarkering på din platform
  • Skat (og hvorfor det faktisk koster dig penge at sige ja tak til gaver som betaling for dit arbejde)
  • Next step

Velkommen til en branche i rivende udvikling

Influent- og bloggerbranchen er stadig meget ny og samtidig hastigt i vækst. Sidste år omsatte de 14 største influentbureauer for mere end 108 millioner kroner i Danmark (kilde: finans.dk), og det går op for flere og flere virksomheder, hvor virkningsfuldt og effektivt det er at arbejde med influencer marketing.

Da det er gået enormt hurtigt i branchen, og det i lang tid lidt har været det vilde vesten, har vi dannet Forbundet for Influenter og Bloggere hos Dansk Journalistforbund.

Både fordi vi gerne vil højne fagligheden i branchen, vi gerne vil styrke vores netværk, og så er vi trætte af at se, at den sidste, der får betaling (hvis man som influent får betaling), det er influenten.

Længe har det været sådan, at det svageste led ved forhandlingsbordet, det har været bloggeren eller influenten, og den tid vil vi gerne hjælpes ad med at sætte et definitivt punktum for. Derfor har vi lavet denne guide til dig, der gerne vil have betaling for dit arbejde, og vil være med til, at vi sammen i branchen siger: "Nej tak til gratis arbejde!"
 

Forbundet for Influenter og Bloggere hos Dansk Journalistforbund

Blogging kom til Danmark omkring 2007, hvor man kommercielt begyndte at benytte sig af mediet. Indtil da var blogging bedre kendt som nanopublicering, som tog fart allerede i 1999, men kom til Danmark cirka i år 2003. Siden er der sket ufattelig meget inden for blogging og sociale medier, og branchen udvikler sig hastigt hver eneste dag.

Men der manglede et fællesskab. Ofte var det sådan at bloggeren/influenten var det svageste led i forhandlingerne, og det var ret ensomt at sidde med sine kampagner i en helt ny branche, uden at have nogen at sparre med. Kontrakterne var dårlige (det er de desværre stadig mange steder), og der var ingen, der havde bloggeren eller influentens ryg. Derfor blev der i 2017 startet et fagligt fællesskab for bloggere og influenter, som i dag er organiseret under Dansk Journalistforbund, og som arbejder for bedre vilkår i branchen.

Det gælder blandt andet bedre arbejdsforhold, bedre aflønning, etik, skat, regler for markedsføring, herunder løbende kontakt med Forbrugerombudsmanden, databehandling og alle andre store og små emner, du møder i dit arbejde som influent, uanset hvor stort eller lille publikum du har. Reglerne er ens, og gælder for alle, og derfor skal du kende dem, når du har valgt at bruge din kanal til at lave samarbejdsaftaler.
 

Hvornår er man influent?

Du er influent, når du bruger en online platform kommercielt, også selvom du modtager produkter gratis, og ikke tjener penge. Begrebet ”influencer marketing” dækker over en type af reklame, hvor virksomheder og andre gør brug af enkeltpersoners rækkevidde og brand til at nå et større publikum. Det er altså underordnet, om du har 300 følgere eller 300.000. Når du laver reklame, er du både underlagt Skats regler og markedsføringsloven, og det er din pligt at sætte dig ind i begge dele. Vi har gjort det nemt for dig, og har samlet de vigtigste links til gældende lov samt den vigtigste viden til at sige nej tak til gratis arbejde.
 

Nej tak til gratis arbejde

Udover at det faktisk koster dig penge at ”arbejde gratis” (det vender vi lige tilbage til), så er der en masse andre grunde til, at du skal lære at tage penge for dit arbejde, og at du skal lære, at du skaber værdi. En ting er, at du bliver smigret i starten, når du bliver tilbudt produkter, billetter eller VIP-entré. Vi har alle været der, trust us! Det er superfedt at blive anerkendt for sit arbejde. Men det er også virkelig optur at få en ordentligt løn for det arbejde, du laver, uanset om det er på hobbyplan, eller fordi du driver en forretning.

Vi er godt klar over, at alle skal starte et sted, og at det kan være svært at bede om penge i starten. Vores anbefaling er, at du starter med at opkræve et mindre beløb, og så gør det klart over for virksomheden, at det er et starttilbud, som udelukkende er så lavt, så de kan få et indtryk af dig. Samtidig kan du så også kræve, at de skal give dig en anmeldelse, som du kan bruge fremadrettet, når du skal i dialog med andre virksomheder.

  • Hver gang du arbejder gratis, fortæller du dig selv, at det, du laver, ikke har værdi. Det er nederen for dit selvværd, din faglige profil og din selvtillid. Især fordi, det du laver, faktisk er ret værdifuldt. Tænk over det. Når du skal have ordnet dit hår, går du så til den frisør, som er billigst? Højst sandsynligt ikke. Du går til den, der har et godt ry, og som leverer et godt stykke arbejde – som han eller hun naturligvis skal have betaling for. Det fede ved at begynde med at sige ”nej tak” til gratis arbejde er, at du ændrer din position i branchen, og begynder at stige i graderne - både hos dig selv og hos dem, der skal handle med dig.
  • Selvom der omsættes for over 100 millioner i branchen nu, er der stadig alt for mange, der udnytter bloggere og influenter. Det starter med, at vi i samlet flok siger nej tak, og efterspørger et budget (der kommer nogle konkrete forslag til, hvordan du kan gøre det lidt længere fremme). Jo flere vi er, der beder om et budget, jo flere vil diske op med budgetter.
  • Husk på, at i det øjeblik en virksomhed eller et bureau rækker ud til dig, så er det fordi, du har værdi for dem. Og hvis dit arbejde har værdi, så skal du naturligvis lønnes med andet end produkter – præcis som man heller ikke i nogen som helst anden branche ville aflønne folk på den måde.

Hvordan regner jeg så min værdi ud?

Der er mange måder at regne sin værdi ud på, og vi har samlet nogle af de faktorer, du skal være opmærksom på, når du skal sende en pris på et potentielt samarbejde:

  • Content: Først og fremmest, så tænk over alt det indhold, du laver, som du ikke tjener penge på. Indhold, der opbygger dit brand, som er nødvendigt for, at virksomheden overhovedet har et publikum at ramme. 
  • Arbejdstid: Hvor lang tid tager det dig at producere indhold? Hvor lang tid bruger du på at ”følge indlægget til dørs”? Sidder du i timevis, og besvarer spørgsmål om produktet, efter du har postet dit indhold? Har du selv produceret billede og video udover tekst? Hvor lang tid tog det? Løbende kontakt med din kunde samt korrektur? Afrapportering. Det er alt sammen tid nogle betaler for, spørgsmålet er, om det er dig?
  • Rækkevidde: Det er lige meget, hvor mange følgere du har. Hvis du har 100.000 følgere, men ikke kan lave en god rækkevidde, så er de 100.000 ligegyldige. Skaber du et godt engagement på dine opslag. Ser folk dem? Er du i kontakt med dine følgere?
  • Dit brand: Er du en niche? Matcher du kundens profil? Hvilken betydning har det for kunden at have sit produkt placeret på netop din platform?
  • Rettigheder: Hvem har rettighederne til dit materiale? Må kunden genbruge dit indhold til evig tid? I alle mulige sammenhænge, eller er det dig, der har rettighederne? Hvad aftaler I? Hvad skal kunden betale for?

Det var den ene del af værdien, dertil kommer, at du også skal tænke på, at:

  • Du skal have en løn.
  • AM-bidrag på 8 procent.
  • Du skal også have pension en dag, vi sætter den lavt på 10 procent.
  • Har du udgifter til et website? Drift? Kameraudstyr? Transport? Lys- og lydudstyr? Internet?

Pludselig kan det blive et ret kedeligt regnestykke at tage 500 kroner for et Instagrampost, som du bruger fire timer på at lave. Eller sige ja tak til et gavekort til en tøjbutik på 300 kroner for et blogindlæg.

Lad os lave regnestykket:

Fire timer for 500 kroner svarer til en timeløn på 125 kroner.

Af dem skal du betale 40 procent i skat = 50 kroner

Af dem skal du betale AM-bidrag på 8 procent (4 kroner) = 46 kroner

46 kroner i timen. Og så har vi ikke engang startet snakken om værdi og drift og udgifter. Hvis det her var noget, du gerne ville leve af en dag, så ville du have en månedsløn på 7.375,18 kroner, som ligger ca. 3000 kroner under kontanthjælp. Og det er naturligvis kun, hvis du får alle dine 37 timer om ugen betalt af kommercielt indhold.

Så lad os i stedet sige, du tager 6000 kroner i timen for samme opgave, det giver 2400 kroner.

Udover at producere indhold, så leverer du også en rækkevidde ud til dit unikke publikum. Det er præcis det, din kunde gerne vil have, og det har en værdi.

Hos Dansk Journalistforbund kan du finde en oversigt over vejledende timepriser m.m. her.
 

Argumenter mod gratis arbejde

Dagligt lander der lange kampagnebeskrivelser (briefs) i indbakkerne hos de danske influenter og bloggere. Lange beskrivelser med, hvad influenten skal producere, at influenten ikke har ophavsrettighederne til eget materiale, at influenten ikke må slette indhold i mindst et år, at influenten ikke må arbejde sammen med virksomhedens konkurrenter i så og så lang tid og andre urimelige krav, for derefter at tilbyde enten ingenting eller et gavekort eller en flyverdragt som betaling for al arbejdet.

Her er et par af de mest hyppige argumenter og et par svar, du med fordel kan kopiere og benytte eller omskrive til dine egne ord:

1. Vi arbejder kun med BRANDLOVERS

”Vi ønsker kun at arbejde sammen med seriøse influenter, der virkelig brænder for vores brand, derfor har vi et princip om, at vi ikke betaler influenter for at reklamere for vores virksomhed”

Ja, den er smart. Men lad os lige teste den på alle andre arbejdspladser. Du sidder til en jobsamtale og din (måske) nye chef siger: ”Ja, og vi ansætter naturligvis kun medarbejdere, der er så seriøse, at de ikke skal have løn for deres arbejde her hos os, fordi vi vil være sikre på, at vores medarbejdere virkelig brænder for arbejdspladsen”. Den holder hverken i virkeligheden eller i retten.

Det her kan du svare:

”Tak for din mail og din interesse. Det ser rigtig spændende ud, og jeg tror også vi vil være et godt match. Mine priser starter ved 3.500 kr. ekskl. moms (indsæt eget eksempel), og mit forslag til den kampagne du foreslår, vil se sådan her ud:

Forslag til kampagne: XXXX

Vinkel på kampagne: XXXX

Evt. link til en lignende kampagne du har eksekveret, evt. med resultat.

Pris for kampagnen: XXXX

Jeg ser frem til at høre fra dig.

Mvh. X”
 

2. Vi har desværre ikke noget budget

Et svar på ovenstående kunne godt være, at ”der desværre ikke er noget budget i øjeblikket”. Lad os lige reflektere lidt over, hvad det er der sker her.

Din kunde kommer altså ind i din butik, placerer en bestilling, og da kunden kommer op til kassen siger din kunde: ”Åh, men jeg har ikke tænkt mig at betale for varerne i din butik, derfor kan jeg tilbyde dig at gå ud på gaden og fortælle, hvor fin en butik du har (gratis omtale), eller du kan få denne her papirklips, jeg har i min jakkelomme som betaling for dine varer. Er det ikke bare en vildt fed deal for dig?”

Og nej, det er det ikke. Derfor kan dit svar lyde sådan her:

”Tak for din mail. Det er helt i orden, der ikke er budget til en kampagne lige nu. Du er meget velkommen til at vende tilbage, når der er et budget på plads til at køre kampagnen, og du er altid velkommen til at sende en forespørgsel igen.

Mvh. X”
 

3. ”Vi aflønner kun med gavekort” eller ”vi plejer ikke at betale influenter”

Denne argumentation møder vi også ofte. Det er bare vigtigt at huske, at den ikke har noget med dig at gøre. I din butik er det dig, der sætter priserne - ikke dine kunder. Hvornår har du sidst været i 7-Eleven og købt en sodavand, og da du kom til kassen, sagde du: ”Det kan godt være, den koster 27 kroner, men jeg plejer kun at betale med et like på jeres Facebookside, så det forventer jeg også er en acceptabel betaling i dag”.

Dit svar kunne lyde således:

”Tak for din mail. Ingen betaling eller aflønning med gavekort er desværre ikke en betalingsmodel, jeg benytter mig af. Mine priser starter ved XXXX, og jeg vil gerne sende et tilbud på, hvordan en rigtig god kampagne kunne se ud for jeres virksomhed hos mig.

Jeg sender også gerne eksempler på lignende kampagner, jeg har eksekveret med stor succes og glade kunder.

Jeg ser frem til at høre fra dig.

Mvh. X”


Reklameregler for bloggere og influenter

Når du laver et samarbejde med en virksomhed, skal det altid markeres som reklame.

Er du i tvivl, om dit indhold er reklame? Så spørg dig selv om følgende:

  • “Får jeg noget af værdi ved at omtale virksomheden eller produktet?”
  • ”Har jeg indgået en aftale med virksomheden om, at jeg skal omtale dem?”

Kan du svare ja til et eller begge af de to spørgsmål, er der tale om reklame.

Aflønning kan både være penge, produkter, services, gavekort, goodiebags, oplevelser osv. Du behøver altså ikke at få direkte betaling, før der er tale om reklame. Hvis du har indgået en aftale med en virksomhed, hvor du får et produkt eller omtale i bytte, er dette også reklame.

Det samme gælder, hvis en virksomhed har sponsoreret noget, du kan udlodde i en konkurrence til dine følgere.

Der er IKKE tale om reklame, hvis du ikke har lavet en aftale med virksomheden bag, og selv har købt et produkt eller en service, som du anbefaler til dine følgere.

Reklamemarkering:

Når du laver reklame på din blog eller dine sociale medier, skal det altid angives tydeligt med ordene "reklame" eller "annonce".

Affiliate links er også reklame, da du kan tjene penge ved, at folk klikker på dem. Derfor skal det markeres tydeligt, når du bruger affiliate links i dit indhold.

Ordet affiliate links godtages ikke af forbrugerombudsmanden, og du skal i stedet kalde det for Reklamelinks.

Hold dig altid opdateret på reklamereglerne hos forbrugerombudsmanden her!


Skatteregler for bloggere og influenter

Ligesom alt andet arbejde, skal du også betale skat af det, du tjener som blogger og influent. Dette gælder både for dig, der har cvr-nr. og for dig, der ikke har.

Der er ikke noget minimumsbeløb. Du skal betale skat af al din indtjening. Det gælder også, hvis du modtager et produkt som betaling i stedet for penge. Hvis du modtager en hårtørrer som betaling, så skal du beskattes af den hårtørrer. Alt der har en værdi skal beskattes, ellers vil det ses som sort arbejde. Derfor koster det dig penge at sige ja til at ”arbejde gratis”, når du modtager ting som aflønning.

Kort sagt:

  • Du skal altid betale skat af den værdi, du modtager.
  • Du har selv pligt til at angive til Skat, hvad du har tjent.

Next step

Phew! Sikke en omgang. Det kan virke overvældende lige nu, men det er det faktisk ikke, især ikke når du arbejder med det hver eneste dag. Du kommer hurtigt ind i en god vane, og du vænner dig hurtigt til at bede om et budget og til at forhandle. Der vil altid være nogle virksomheder, der falder fra, og det er kun fint, for så har du mere tid til meningsfyldte samarbejder, der skaber udvikling og en glad tur til banken.


Vil du være med i Forbundet for Influenter og Bloggere?

Som medlem af specialgruppen er du samtidig medlem af Dansk Journalistforbund med alle de fordele, der medfølger et fagforbund, men du vil være særligt tilknyttet blog- og influentgruppen, som arbejder specifikt for dine vilkår og interesser, ligesom vi afholder kurser, sociale events, indbyrdes sparring mv.

Som medlem får du:

Mulighed for at deltage i kurser, webinarer og sociale arrangementer.

Et fagligt netværk, hvor du kan sparre med andre influenter.

Medlemskab i en specialgruppe, der kæmper for bedre vilkår i influentbranchen

Juridisk hjælp til kontrakter, manglende betaling, krænkelse af ophavsret m.m.

Læs mere og tilmeld dig her

En af de store mærkesager for "Forbundet for Influenter og Bloggere" er at lancere et sæt Etiske Retningslinjer, der skal guide og beskytte influenter i deres arbejde med at producere indhold, men også er tænkt som en tryghed for læserne.

Læs om vores etiske retningslinjer her 

Fandt du den information du søgte

Dette er ikke en kontaktformular, men feedback til indholdet på siden.
Søger du svar på et konkret spørgsmål? Ring til DJ på tlf. 3342 8000 eller skriv til dj@journalistforbundet.dk