Co-working med dine influent-kolleger
Kom til fælles arbejdsdag med "Forbundet for Influenter og Bloggere i DJ".
Hvornår
12. april 2023 10:00-15:00
Hvor
I lokaler hos Journalistforbundet, Gammel Strand 50, 1202 København
Type
Netværksmøde
Som noget helt nyt tilbyder vi nu co-working i Dansk Journalistforbunds lokaler i København.
Vi ønsker at styrke fællesskabet i branchen med en fælles arbejdsdag for alle medlemmer af "Forbundet for Influenter & Bloggere i DJ". En arbejdsdag, hvor du kan komme og møde dine kolleger og udvide dit netværk.
Der vil være mulighed for at sidde og arbejde fra din computer eller telefon, sparre med de andre, eller måske vi kan hjælpe hinanden med at tage billeder til de sociale medier. Dansk Journalistforbund ligger ved Gammel Strand i Indre by, hvor der både er smukke bygninger og kanaler lige ude foran døren 😉
Vi kommer også nogle stykker fra bestyrelsen, og vi glæder os til en hyggelig og effektiv dag sammen med dig!
OBS: Vi sørger for snacks og sodavand, men tag selv mad med til dagen.