TV2 Fri går efter de ældre - DR3 efter de yngre
DR3 satser målrettet på de yngre tv-kiggere, mens TV2 Fri går efter 40+. Det fortalte chefer fra DR og TV2 på TVGruppens årlige generalforsamling, hvor de præsenterede de to nye kanaler. Læs med her, hvis du vil lære de nye kanaler at kende og vide, hvad de vil have.
Der var stor forskel på visionerne for DR 3 og TV2 Fri, da tv-cheferne for de to nye kanaler holdt oplæg til TVGruppens årlige generalforsamling.
TV2 Fri, der endnu ikke er lanceret, skruer helt ned for tempoet og pleaser de tv-kiggere, der er til slow-tv, kolonihaver, gør-det-selv-tv, naturoplevelser og boller i karry. Fokus på bliver meget Danmarks-orienteret.
Omvendt går DR mere i retning af populærvidenskab, zombie-serier, skæve vinkler, dokumentar og debatskabende tv med DR 3.
Dansk hygge, hobby og fritid til 40+
"Den kommende TV2 Fri bliver 'alderstung'. Det skal være organisk tv og skal handle om det hjemmedyrkede, fortalte kanalchef for TV2, Fri Maiken Wexø og TV2 Fri-redaktør Micha Barken-Fuglede".
Hun forklarede, hvordan TV2 oplever en efterspørgsel på det mere lokale og nære. Det, der føles ægte og rart.
"Det bliver en feelgood kanal, og derfor har vi f.eks. også fravalgt at fokusere på emner som sport og ekstremsport, sundhed og økologi. Her skal ikke være løftede pegefingre eller følelsen af pres - det skal bare være hyggeligt," fastslog Maiken Wexø.
Hun medgiver, at der i det koncept ikke er meget tv til det, hun kaldte "spelt-segmentet og folk på Østerbro":
"Men de ser alligevel heller ikke fjernsyn. TV2 Fri henvender sig til dem, der gerne vil se fjernsyn."
TV2 Fri Kanalen vil komme bredt ud hos alle distributøtrer undtagen Boxer.
"De distributionsaftaler, vi har lavet giver giver TV2 Fri på 50 pct., og det er første gang, vi lancerer en ny kanal, der kommer så bredt ud," siger Maiken Wexø.
Væk fra formateret tv
Målgruppen for TV2 Fri er 40+, og kanalen går i højere grad efter folk i provinsen, forklarer Maiken Wexø. På spørgsmålet om, hvilke typer programmer, kanalen vil gå efter, forklarer hun:
"Vi går efter det, jeg kalder for ”organisk” tv. Med det mener jeg, at vi skal væk fra det meget formaterede tv, hvor man presser historien ind i en kasse. Her skal man snarere få kassen til at passe til historien."
TV2 Fri vil gå efter programmer om folk – mennesket, ildsjælen - som kommer til at blomstre, fordi personen har et fagområde eller en stor interesse, som de lever ud.
"Vi vil gerne opdyrke vores egne karakterer og ikke bygge noget op om store kendte karakterer," siger Maiken Wexø.
Kanalen lægger desuden vægt på, at der er meget danskhed på kanalen, og at det skal være nyttigt ’feelgood-tv.
Klogt, skævt og udfordrende til de yngre
På DR3, der allerede er at finde på skærmen, er det i stedet de 15-35 årige, skal kigge med, fortalte DR 3s kanalchef Lotte Lindegaard. Og efter præsentationen af TV2 Fri blev der ved præsentationen af DR3 et brat farvel til Søren Ryge-stemningen.
"DR3 bliver en nysgerrig, livsglad kanal rettet mod en stor gruppe af mennesker, som gerne vil underholdes og blive klogere. Her er fokus på områder, hvor man får noget med til hjernen - f.eks. programmet "Storm i et glas vand," fortalte Lotte Lindegaard. Hun mener, at programmer, der dykker ned i at forstå verden, er eftertragtede blandt seerne for tiden. Blandt andet har programmet, "Du skal dø" med Anders Lund Madsen på DR1, været en stor seersucces. Her udfordker Anders Lund Madsen forskellige aspekter omkring døden fra dødsoplevelse og ligsyn til forskellige typer af begravelse.
"Vi vil ha' programmer, der har mod"
"På DR vil vi gerne tilbyde mere end fryden over at se nogen kvaje sig og det at se en blondine med kort skolegang spise biller i junglen. Det er for gennemskueligt, og det har vi set nok af," understregede hun.
Lotte Lindegaard mener generelt, at genrer som videnskab og dokumentar nyder stigende popularitet blandt seerne lige nu og også kommer til at gøre det fremover.
DR3 kommer til at gå efter programtyper, der med Lotte Lindegaards ord "et twist".
"Der må meget gerne være et begavet element, og vi vil også gerne lege. Vi vil gerne have programmer, der har mod til at udfordre verdensbilledet og skabe debat."
Kommentarer