Gå til hovedindhold
Bliv medlem

TV i en verden med ultrafleksible formater

Hvordan ville vi få vores nyheder, hvis hele world wide web pludselig ikke eksisterede? Hvilke kanaler ville vi modtage vores nyheder i, og i hvilket format? Det scenarie arbejder man i dag ud fra i BBC Video Innovation Lab, hvor helt nye typer af nyhedsformater ser dagens lys.

Hvad gør man, når man gerne vil have læsere og seere både nu og i fremtiden - men seerne hele tiden er alle mulige andre steder end på ens medie? Den udfordring står mange af de store etablerede nyhedskanaler med i dag, hvor de unge snarere bruger deres tid med telefonen i hånden på Snapchat, Youtube, Instagram, Tumblr end foran computer- og tvskærmen.

Man fristes til at bruge den kendte vending om bjerget, der ikke ville komme til Muhammed. I hvert fald er det den strategi, man har taget til sig hos BBC, der i dag selv ’kommer til bjerget’ ved at pushe deres indhold ud i et væld af nye former og kanaler for at møde læserne og seerne der, hvor de er.

Et af de nyere projekter er Instafax, hvor BBC formidler nyheder med Instagram video

BBC har også kastet sig ud i nyhedsformater på Snapchat og andre typer af sociale kanaler. Strategien er at være ultrafleksibel omkring nyhedsformater. Hele tiden at udvikle små ’nyhedskolonier’ rundt omkring på de mange kanaler, hvor målgrupperne er frem for at samle nyhederne på store portaler, hvor folk forventes at komme og hente dem.

En række spændende projekter af den karakter vil Matt Danzico, Head of BBC Video Innovation Lab i London, fortælle om på Fagfestival. Særligt glæder han sig til at fortælle om et stort og endnu hemmeligt projekt, som han vil sløret for. Glæd dig.
 

Kommentarer