Gå til hovedindhold
Bliv medlem

TV 2-regioners overenskomst: Arbejdsmiljø i fokus

DJs forhandlingsdelegation mødtes igen fredag til overenskomstforhandlinger med Foreningen af TV 2 Regioner. Arbejdsmiljø og fleksibilitet på dagsordene

Møderne i uge 4 mellem DJs forhandlingsdelegation og Foreningen af TV 2 Regioner tog udgangspunkt i medarbejdernes ønsker inden for arbejdsmiljø og Regionernes ønsker om øget fleksibilitet.

”Vi har haft nogle gode drøftelser, hvor vi er blevet klogere på hinandens krav. På nogle punkter tegner der sig et billede af, at det er muligt at nå hinanden.  Andre punkter kræver flere overvejelser”, siger DJs forhandlingsleder Henrik Bruun.

Parterne har indtil nu kun talt om såkaldt ideologiske krav. Økonomien i aftalen har endnu ikke været drøftet.

”Vi har dog fået indikationer fra Foreningen af TV 2 Regioner om, at de ser noget anderledes på den økonomiske ramme, end vi gør”, siger Henrik Bruun.

Parterne mødes igen den 4. februar, hvor dagens drøftelser om arbejdstid og arbejdsmiljø fortsætter.

Kommentarer