Streaming-kanaler åbner nye veje for dokumentarfilm

Streamingkanalerne har ændret mange af vores tv-vaner. Blandt andet er det blevet kutyme at ’binge viewe’ afsnit efter afsnit af tv-serier til kl 03 om natten - på alle ugens dage. Bare fordi, vi kan. Streamingmulighederne kommer ikke kun os seere til gavn. Det har også givet hele markedet for produktion af tv-serier et nyt, kreativt liv, så vi kan boltre os i serier om alt fra bandekrige og politik til zombier og potsælgende husmødre. 

Og det stopper slet ikke der. Som abonnent på streamingtjenester som YouBio, Viaplay, Netflix og HBO kan du efterhånden også finde et væld af dokumentarer fra en række lande. Og streamingkanalerne er også her langsomt er ved at ændre markedet og de kreative og økonomiske muligheder, man har som både producent og instruktør af dokumentar. Blandt andet var det to Netflix Original-dokumentarer, der i år vedCPH:DOX vandt F:ACT Award-prisen og årets special mention.

Øget konkurrence om produktet

For flere i dokumentarbranchen er streamingkanalerne et tiltrængt skud pep. Ingen af dem forventer, at streaming vil revolutionere branchen eller gøre instruktører og producenter til millionærer, men streamingkanalerne er som en helt flok nye legekammerater, der giver mulighed for at prøve andre ting af. Både hvad angår formater og finansieringsmodeller, fortæller både dokumentarfilminstruktøren, Mikala Krogh og dokumentarfilmproducenten, Sigrid Dyekjær fra Danish Documentary.

”Jeg ser et kæmpe potentiale i, at streamingkanalerne er kommet ind på banen. Som instruktør er det fedt at kunne få en større frihed til at definere det format, der passer bedst til historien og ikke omvendt, som man ind imellem skal, når man laver en dokumentar til til fx TV2, som kun vil have 40 minutter. Så sidder man og klipper noget skidegodt ud, bare fordi, den skal være kortere. Sådan oplever jeg ikke kravene fra streamingkanalerne,” siger Mikala Krogh, der lige nu har succes også uden for Danmark med dokumentaren ”Ekstrabladet uden for citat”.

Hun er generelt glad for, at konkurrencen om det produkt, hun leverer, er øget. 
”I Danmark er vi sindssygt dygtige til at lave film, som også slår igennem til et internationalt publikum. Nu er der kommet flere ind på markedet, der vil betale for, at vi producerer noget nyt, og det er er god mulighed for os for at nå ud til et endnu større publikum.”

Det har aldrig været sjovere!

Hos Sigrid Dyekjær, der er garvet dokumentarfilmproducent, er armene også oppe over streamingkanalernes store interesse for dokumentarfilm. 

”Jeg synes faktisk aldrig, det har været sjovere, end det er lige nu at lave dokumentarfilm” lyder den klare reaktion på spørgsmålet om, om streamingkanalerne gør noget positivt eller negativt for dansk dokumentarfilmproduktion. Hun oplever, at dokumentarfilm hitter voldsomt meget på nettet, og at selv de film, der umiddelbart er produceret til et dansk publikum, har meget bedre chance for at få succes på det internationale marked, end danske spillefilm har. 

”Der er stor interesse for dokumentarfilm. Og når der er flere, der er interesseret i produktet, betyder det også, at man kan forhandle mere om formatet, og dér er der virkelig mange muligheder i dag. Vi har bevæget os væk fra de klassisk meget lineære produktioner til en situation, hvor der er en kerne i filmen, som du så kan vælge at fortælle og distribuere i et væld af forskellige formater fra 10 minutters klip til spillefilmslængde osv. Der er millioner af muligheder – især digitalt,” siger Sigrid Dyekjær.

Hun er selv i forhandlinger med en række streamingkanaler i øjeblikket om to nye produktioner og er glad for, at der er kommet flere til, der vil kaste penge i dansk film.

”I Danmark har public service-kanalerne stadig penge at skyde i dokumentarfilm, fordi politikerne har valgt, at det område skal støttes. Men sådan er det ikke nødvendigvis i al fremtid. Kigger man på mange andre lande, er public service-kanalerne langt mere pressede. Så at der kommer nye til og tilbyder at finansiere vores film, det er da bare positivt,” siger Sigrid Dyekjær.

Øko-systemet i fare

Lise Lense-Møller er filmproducent og producer i Magic Hour Film og synes som udgangspunkt også, at streamingkanalerne gør en positiv forskel. Dog synes hun stadig, at der er langt igen, til den forskel for alvor batter for dokumentarbranchen i Danmark. Især økonomisk. Blandt andet fordi de beløb, streamingskanalerne tilbyder at finansiere nye, danske produktioner med, stadig alt for små, mener hun.

”Min holdning er, at jo flere forskellige muligheder, der for at afsætte sit produkt, jo bedre. Der skal være flere måder at opleve produkter på – det er også godt for talentudviklingen på området. Men, det, der er dårligt set fra filmmagernes side, er, hvis man skal ud og hente en masse små summer en masse steder fra. Især hvis de krav, der stilles fra de mange forskellige bidragsydere ikke er kompatible,” siger Lise Lense-Møller. 

Modsat Sigrid Dyekjær synes hun, at produktioner til de store streamingkanalerne møder for mange krav til formatet – en form for kommerciel censur, som hun er nervøs for kan lægge en dæmper på de kreative muligheder. Det ville bringe det "økosystem" i fare, hvor kommercielle film ofte står på skuldrene af mindre kommercielle eller eksperimenterende film, hvor både talent og filmsprog udvikles, påpeger hun. 

”Abonnementstjenester er jo per definition er 'efterspørgselsdrevne'. Og hvis al kunst - som film også er, eller i hvert fald kan være – skulle skabes ud fra efterspørgsel, så ville man begrænse udtryksmulighederne. Som alt ser ud nu, tror jeg ikke, at fx HBO eller Netflix ville finansiere produktionen af noget, som er smalt, eksperimenterende og specielt.  De går efter en særlig type af indhold, som de føler sig sikre på, at deres abonnementer ville have. Hvis man kun lavede film ud fra den skabelon, så ville man lægge et helt felt ned inden for dokumentarbranchen,” vurderer Lise Lense-Møller.

Der er muligheder med begrænsninger

Streamingkanalerne udgør også andre muligheder end direkte finansiering af nye film. Har man allerede en flok film liggende, kan disse måske få nyt liv ved at blive distribueret via fx Netflix, HBO eller YouBio. Den model har blandt andre Lise Lense-Møller benyttet sig af, idet hun har haft 8 film liggende på Netflix og pt har omkring 17 på YouBio. Filmene ligger der som en del af Producentforeningens ’One Stop Shop’-løsning, hvor streamingkanalerne køber en større pakke af danske film, som så stilles til rådighed på tjenesten. 

For Lise Lense-Møller er det en god måde at få sine film ud til et bredere publikum på, ligesom det også er en ekstra indtægt. Dog giver det ikke overdådigt mange penge, ligesom der er ting, man skal være opmærksom på, hvis man vælger at indgå i sådan en aftale, forklarer hun. 
”Det er ikke noget, jeg bliver rig af. Desuden afskærer den model dig også for andre former redistribution, og de ekstra rettighedsmidler, der måtte være i det. Og du ved ikke, hvor mange der har set filmene, eller hvilken type publikum, der har set dem, for det må man ikke få oplyst. Så når du skal genforhandle licens, så handler du i blinde,” forklarer Lise Lense-Møller.

Værdi på flere måder

Den oplevelse underbygges af Amalie Lyngbo Hjort, der er analyse- og projektkonsulent i Producentforeningen.

”Der er udfordringer i samarbejdet mellem streamingkanalerne og filmproducenterne. For det første at de beløb, der fås til finansiering af nye film er ret små. Og for det andet at det er de beløb, man får for at få sine film vist via de forskellige tjenester, også,” siger Amalie Lyngbo Hjort. 
Dog, understreger hun, er der stadig værdi i samarbejdet, blandt andet brandingværdi. Desuden kan de beskedne økonomiske midler, der er at hive hjem, sagtens være værdifulde for dokumentarfilmproducenterne, hvis økonomi dokumenteret er ekstremt skrøbelig. Det viste en større rapport fra Deloitte sidste år.

”Det er positivt, at der har åbnet sig nye muligheder for at få sit indhold ud til markedet - og også for faktisk at få nogen penge for det,” konkluderer hun derfor og peger også på Blockbuster, der snart genåbner i en relanceret version, hvor det er muligt at stille sine film til rådighed til udlejning via Producentforeningen. 

”Her vil en professionelt produceret dokumentar få endnu en let og effektiv mulighed for at nå ud til publikum.”

Hold på rettighederne

Sigrid Dyekjær er absolut fortrøstningsfuld hvad angår fremtiden for producenter og instruktører af dokumentarfilm. Hun ser et væld af nye modeller for sig – det vigtigste er, at man er god til at tænke sine produktioner ind i en kommerciel sammenhæng og til at holde styr på sine rettigheder.

”Som jeg ser det kommer TVstationerne til at få mindre magt, og vi kommer til at eje mere selv. For det første betyder det, at det ikke er nok bare at kunne producere en film. Du skal interessere dig for, hvordan du får den ud, allerede mens du laver den. Og ja, det er en kommerciel tankegang, men det gør i mine øjne ikke filmen dårligere. Der har altid været forskel på formatet alt efter om filmen var til DR K eller DR3. Det er det samme, der gælder fremover – nu er der bare så mange andre mulige formater, man kan tænke i” siger Sigrid Dyekjær.

Hun tilføjer dog også, at det måske netop er med den kommercielle tankegang, at man ”taber nogen producere på vejen.”

Den største faldgrube, hun ser som producent, er hvis man sælger alle sine rettigheder i et hug. For når markedet er fyldt med muligheder for at få distribueret dit indhold i alskens formater, så er det med at holde fast:

”Du skal altid splitte dine rettigheder og sælge dem i små bidder: Thetrical, video og dvd, educational, tv. Du må aldrig lave en all rights-aftale. Kun hvis du virkelig står og mangler penge lige her og nu, og de penge du får tilbudt er så tilpas store, at der vil gå 10-15 år, mindst, før du kan tjene de penge ind på din film… ellers ikke.”