Rødglødende debat om iscenesættelser på tv

Optagelserne til et tv-program med en iscenesat demonstration foran EBH-bank havnede fejlagtigt i et nyhedsindslag i tv-avisen. Journalisten misforstod situationen og omtalte i sit eget indslag i TV-avisen, at der foregik »en demonstration« - uden at nævne, at det handlede om optagelserne til en anden tv-produktion. Det var produktionsselskaber Larm Film, der stod bag den arrangerede demonstration.

Siden hen er sagen vokset til en rødglødende debat om brugen af iscenesættelser i tv. En sag både tv-produktionsselskaber, DR’s topledelse og nu også Dansk Journalistforbund er gået ind i. Blandt andet har DJ’s formand, Mogens Blicher Bjerregård i dag i Berlingske udtalt, at iscenesættelse i nyheds- og aktualitetsprogrammer ingen steder hører hjemme, og at hvis man har brug for det andre steder, så skal det have en ”varedeklaration”.

Iscenesættelser er nødvendige

Ulrik Haagerup, nyhedschef på DR, har i forbindelse med sagen undskyldt, at den iscenesatte demonstration havnede i nyhederne og har i samme forbindelse kaldt brugen af tv-folkenes metoder for både "forkastelige" og "pinlige", fordi en fiktiv demonstration strider mod dokumentargenrens grundsten og dermed DR's programetik, påpeger han. Haagerup har også undskyldt TV-avisens fejl med, at "en nyhedsjournalist slet ikke har fantasi til at forestille sig, at sådan noget kunne være iscenesat". En kritik, som Larm Film efterfølgende har taget til genmæle på.

Heller ikke bestyrelsesformand for TVGruppen i DJ, Nicolai Würtz, forstår Haagerups kritik og skriver i et debatindlæg i Politiken i dag:

”Ligegyldigt om man laver ’Armadillo’ eller ’Liebhaverne’, kræver et spændende faktaprogram iscenesættelse. Altså i betydningen at man bringer sine medvirkende sammen, fortæller dem, hvad der skal foregå, og beder dem om eksempelvis at vende sig mod kameraet og gøre ting flere gange, så man kan filme det fra flere vinkler,” siger Nicolai Würtz, som kalder metoden for ”tilrettelæggelse”. 

”Det ved DR godt”

Han tilføjer også, at de selvsamme redaktioner, som hver dag iscenesætter og tilrettelægger optagelser til tv sidder få meter fra TV-avisens nyhedsrum, og at journalisterne i DR derfor burde være helt bekendt med produktionsmetoderne.

”Når de medvirkende i programmer som DR’s ’Sporløs’ eller TV 2’s ’De bortførte børn’ i rørende og dramatiske situationer finder deres pårørende på den anden side af kloden, så er det jo ikke et udtryk for tilfældigheder og endeløse rundrejser for tv-stationernes penge. Det er historier, som er researchet færdige hjemmefra, og som så spiller sig ud foran kameraet. Er det forkasteligt? Nej, det er tilrettelæggelse,” skriver Nicolai Würtz i Politiken. 

Han understreger, at man selvfølgelig ikke skal snyde seerne, men at det uden tilrettelæggelse ville være umuligt overhovedet at lave fakta-tv - og at det ved DR’s topledelse godt. 

”Derfor ville det klæde generaldirektør Maria Rørbye Rønn eller direktøren for DR Medier, Gitte Rabøl, at sende det utvetydige signal til tv-branchen og tv-seerne, at DR har tillid til produktionsmiljøet og programmerne og anerkender, at godt tv kræver tilrettelæggelse”, lyder hans slutreplik.

Nicolai Würtz får opbakning fra Mogens Blicher Bjerregård, der på journalisten.dk siger:

”Jeg synes, Nicolai Würtz beskriver det rigtigt godt. Det afgørende er, at seerne er klar over, hvad der foregår”.