Prisundersøgelse på vej
DJ har vurderet, at medlemmer, der arbejder i tv- og filmbranchen har brug for en særskilt prisundersøgelse, da de ofte arbejder under særlige kontraktforhold, der adskiller sig fra andre freelancere og selvstændige medlemmer.
Flemming Leitorp Tine Johansen 2015_05
”Der er nogle særlige ansættelsesvilkår i denne her del af branchen, og derfor har vi brug for en særskilt undersøgelse, hvor vi får mulighed for at spørge mere detaljeret ind til stillingsbetegnelser og opgaver”, siger næstformand i DJ Tine Johansen og uddyber:
”Vi vil med den her undersøgelse gerne blive klogere på de mange nye stillingsbetegnelser, der er i film- og tv-branchen, fordi der i takt med udviklingen er poppet flere nye funktioner op. Her i DJ har vi brug for den viden for at kunne rådgive bedst muligt – og den viden skal naturligvis vedligeholdes.”
Undersøgelsen giver mulighed for at krydse af ud fra flere stillingsbetegnelser og er tilsigtet de medlemmer, der også havde en indtægt sidste år.
Kommentarer