Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Mad-tv vinder pris

En nystiftet pris for formidling af mad blev for første gang uddelt fredag. Her var der blandt andet hyldest til DR-dokumentaren Fedt, Fup og Flæskesteg. Med den nyindstiftede pris ønsker Mad+Medier, der står bag, at sætte fokus på, at den meget formidling af mad på tv, i radio, magasiner og på nettet bør have pejlemærker for kvalitet.

Medier og personer, der kommunikerer om mad, har ansvar for det, danske forbrugere oplever, ser, hører og læser om mad - fordi det i sidste påvirker deres handlinger og holdninger. Uanset om det drejer sig om formidling ved kommercielle og kulturelle begivenheder, og om det er i radio og tv, på film, på internettet, som journalistik, reklame og offentlige kampagner, i dagblade, specialmagasiner, i kogebøger, på universiteterne, på bussider og mælkekartoner, i bifografen, på smartphonen, på restauranter, i iskiosken eller på den økologiske grøntsagskasse. Det mener netværket Mad+Medier, der derfor indstiftet en særlig pris, der fremover skal gøre det nemmere at vurdere kvaliteten af madkommunikation. 

Blandt vinderne er Thomas Breinholt, faktaredaktør på DR, for tilrettelæggelsen af dokumentarserien ’Fedt, Fup og Flæskesteg’ i kategorien mad på film og tv.Begrundelsen for prisen lød, at programmet formåde på en kritisk og overraskende måde at sætte danskernes hverdagsmad på dagsordenen. "Ved at stille skarpt på indholdet og virkningen af de fødevarer, vi indtager og ved at benytte sig at et veloplagt, originalt og humoristisk tv-sprog, gør programmet seerne klogere på fødevarerne, deres indhold og påvirkning af vores helbred."  

I kategorien madblogging, holdet bag Gastromand, i kategorien bøger om mad, forfatter Signe Wenneberg, fotograf Columbus Leth i kategorien madfotografi og Lars Dahlager, journalist ved Politiken, for kristisk madjournalistik. De 14 vindere blev fejret for deres kreative, intelligente, tilgængelige og innovative madformidling ved en prisfest i København fredag. 

”Denne prisuddeling handler om at gøre god madkommunikation håndgribelig, også for dem som ikke er eksperter. At få teorierne og idealerne til at udkrystallisere sig i konkrete eksempler på formidling, som er så veludført, at de bør stå som pejlemærker for os andre,” siger Rasmus Holmgård, der sammen med Marie Sainabou Jeng har stiftet og driver mad+medier, et fagligt netværk for godt 700 madkommunikatører.

Kommentarer