Husk at bruge DJs rådgivere
Hvad enten du står over for at skulle forhandle løn, kontrakt eller samarbejdsaftale, eller du har brug for at afklare dine karrieremål, blive klædt på til at håndtere en stresset hverdag eller skal have inddrevet et udeblevet honorar, så står DJ klar med en hel palet af tilbud til dig
Kontraktrådgivning
Send altid din kontrakt omkring DJ, før du underskriver den. Få råd og sparring omkring både løn og arbejdsvilkår, før du indgår aftalen. Jo tidligere i processen, du får DJ med på råd, jo bedre muligheder er der for at få justeret/ændret i et kontraktudkast. Husk også, at DJ rådgiver om dine barselsforhold.
Karriererådgivning
DJs professionelle karriererådgivere står klar til at hjælpe dig med at sætte klare mål for, hvor du er på vej hen, og hvordan du planlægger dit næste skridt.
Stress- og konflikthåndtering
TV-branchen kan ofte være et minefelt at navigere rundt i. DJ kan hjælpe dig med at blive bedre til at agere i konfliktfyldte farvande og håndtere den punktstress, du uvægerligt vil blive udsat for.
DJ fører sager om ophavsretskrænkelser og inkassosager
Hvis du oplever, at din ophavsret bliver krænket, så kontakt DJ og få råd og vejledning i, hvordan du stiller krav om erstatning.
DJ er også klar til at inddrive penge for dig, hvis en kunde ikke betaler dit honorar eller en arbejdsgiver prøver at sylte din løn eller din feriegodtgørelse.
Kommentarer