Er det negative fokus i nyhederne til skade for seerne?

I 2004 brændte journalist Cathrine Gyldensted ud. Blev træt, sort og depressiv. En af grundene var, vurderer hun i dag, at hun arbejdede med nyhedsjournalistik. Dag ud og ind fortalte hun voldsomme, triste, konfliktfyldte nyheder, og efter sammebruddet tog hun sit fag op til revision: er verden virkelig så fyldt med negative historier, som man får indtryk af, når man ser nyheder? Eller er der masser af mere positive historier, som aldrig bliver fortalt, fordi nyhedsjournalistikken” kører i samme rille”?

"Den negative tone gør os alle sammen passive. Jeg synes, medierne har et ansvar for en balanceret nyhedsdækning, så de reelt afspejler samfundet som det er,” siger Cathrine Gyldensted.

Hendes tanker udgjorde en del af ideoplægget til en visionskonference for dansk public service tv, som blev afholdt på Christiansborg torsdag den 29. marts og blev arrangeret af Den Danske Filmskoles Efteruddannelse. Her blev der blandt andet diskuteret, om den negative tone i nyhedsjournalistikken er med til at pacifiere danskerne og i virkeligheden dermed ikke gør os klogere.

Lalleglad eller konstruktiv?

I debatten deltog nyhedsdirektører for TV2, Michael Dyrby, og direktør for DR Nyheder, Ulrik Haagerup. De fortalte hver især, hvordan de griber deres public service ansvar an, når det drejer sig om nyhederne.

”Jeg synes måske, at begrebet ”positive nyheder” lyder lidt lalleglad, der kommer lige før vejret. På DR arbejder vi i stedet med det begreb, vi kalder for konstruktive nyheder. Her skal redaktionen fokusere på hvor det går godt - og hvad er det, der bliver gjort for at det går godt?”

Haagerup var af den opfattelse, at aften efter aften med et negativt billede af verden ikke er til gavn for samfundet – og dermed ikke er god public service. Og de meget negative historier, der konstant sendes ind i danskernes stuer, kan i virkeligheden også være undergravende for medierne selv:

”Jeg tror, det blandt andet er derfor, medierne klarer sig så dårligt. Det negative fokus skaber apati, og folk skruer over på noget andet,” sagde Ulrik Haagerup. Han efterlyste mere løsningsbaserede nyhedsindslag og en bedre balance, så det negative ikke tager overhånd.

"Vi skal ikke sikre hyggen"

Michael Dyrby ville derimod ikke tage ansvar for at redde aftenhyggen hos Familien Danmark.

”Ja, der findes dage, hvor det meste af det, vi præsenterer, er væsentlig og relevant - men har en negativ slagsside. Skal vi så lade være med at fortælle det eller fortælle mindre for at redde hyggen fredag aften? Nej, det mener jeg ikke,” sagde han og uddybede:

”Min opgave er ikke at være mentalhygiejniker for det danske folk. Jeg er i den business, at jeg skal fortælle, hvad der sker i Danmark og verden ud fra de journalistiske kriterier og f.eks. væsentlighed og aktualitet.”

Dyrby gav udtryk for, at der efter hans mening er en tendens til, at nyheder ikke må gøre for ondt. I det var Haagerup uenig og mente snarere, at nyhedsjournalistikken har en tendens til at udvælge det, der gør mest ondt, fordi der f.eks. er gode billeder i det.

”Når vi laver ”Verden i dag”, så har vi snakket om, at så tager man ”de gode billeder” af tsunamier og bomber og en, der er blevet kørt over. Gu' er det da ej, Verden i dag. Det er de gode billeder!  Vi kan godt udfordre vores måde at se verden på,” lød ordene.

Begge direktører var dog enige om, at den fælles udfordring fremover bliver, hvordan de store nyhedsudsendelser kan tiltrække rigtig mange seere og samtidig gøre dem klogere.

Konferencen bød i løbet af dagen på en række øvrige indlæg om public service programformater fra blandt andre britiske BBC og Love Production, som er stærke på den genre, der kaldes for "Social change television".