Gå til hovedindhold
Bliv medlem

”E-Team” vinder F:ACT AWARD

Vinderen af den nye dokumentarpris, F:act Award minder os om den sande værdi i undersøgende reportager. Journalistik, når det er udført rigtigt, både kan og vil redde liv. Sådan lød juryens begrundelse.

CPH:DOX-priserne uddelt, blandt andre F:ACT AWARD, som er sponsoreret af DJ og TVGruppen. Prisen gik til filmen ”E-Team” om Human Rights Watch’s farlige arbejde i verdens krigszoner.

’Vinderfilmen minder os om den sande værdi i undersøgende reportager’, sagde juryen. Filmen er instrueret af amerikanske Katy Chevigny og Ross Kauffman. 
Den vandt i et flot og stort felt på hele 13 nominerede dokumentarfilm, blandt andet Mikala Kroghs ”Ekstra Bladet uden for citat”.  Vinderfilmen følger de modige medlemmer af Human Rights Watch's såkaldte E-Team, der er først på pletten for at dokumentere overgreb imod civile og indsamle folks egne vidnesbyrd.  

Den internationale jury, blandt andre med Lærke Vindahl fra TVGruppen, var klar i sin begrundelse for vinderfilmen: 

”I en tid, hvor offentlighedens tillid til de konventionelle medier er på sit hidtil laveste, er det muligvis kun en film, der er så stærkt konstrueret som E-Team, der kan minde os om den sande værdi i undersøgende reportager. Journalistik, når det er udført rigtigt, både kan og vil redde liv”.  

Juryen gav desuden en Special Mention til filmen ”Virunga” for dens blændende visuelle kunstfærdighed.  

Aftenens hovedpris, DOX:AWARD, gik til filmen ”The Look of Silence” af den herboende amerikaner Joshua Oppenheimer.  

Læs om Human Rights Watch her
Læs om alle de nominerede film her 

Kommentarer