Beskyt din idé: Råb den ud til alle

Ifølge Nicolai Würtz kan de fleste mennesker få en idé. Hvis man ikke arbejder professionelt med at udvikle ideer til tv, er ideerne tit kategoriseret som ”noget om et eller andet”.

”Hvorfor laver I ikke noget om blinde skakspillere? Den type idé, som bliver sagt henover bordet til en familiefest, forveksles ofte med en programidé, men det er mere et emne, end en egentlig idé.”

Set fra et produktionsselskabs perspektiv bliver det først en programidé, når du har et godt emne, en god historie, en defineret form (fx reality eller dokumentar?) og en kanal i sigte. Det sidste glemmer folk ofte.

”Min indbakke er fulde af ideer, som er generisk gode. Men konkurrencesituationen for alle tv-kanaler er der, hvor programideerne skal være knivskarpe i deres niche, fordi kanalerne er superstramt segmenteret i dag. Derfor ender en løs idé, der ikke er tænkt til en kanal, i et nej tak.”

Det, der kan være alle steder, ender med at være ingen steder

Produktionsselskaberne skal sælge programmerne til kanalerne, forklarer han, men kanalerne skal sælge dem videre til seerne. Og hvis seerne ikke er med, er det hurtigt slut.

”Jeg vil gå så langt som til at sige, at hvis du sidder med en idé, du tænker er så god, at den kan køre på alle kanaler, så bliver det ikke til noget. DR2 køber kun programmer, der emmer af DR2. Og sådan er det for alle kanaler.”

Et godt råd fra Nicolai Würtz er at sætte sig nøje ind i sendefladen på de kanaler, du drømmer om at lave noget til. DR1 har eksempelvis brug for tydeligt public service-indhold, hvor TV2 har en position, der hedder ”Danmarks største fællesskab” og skal appellere bredt.

”Hvis ikke du har forstået kanalforskellene i ideen, kommer redaktørerne til at sige nej. Vil du gerne udvikle til en kanal, så start med at se en masse af de programmer, der kører på kanalen. Få en fornemmelse for, hvad det er for emner, de godt kan li’, og hvordan de gerne vil have dem fortalt.”

Skal du også have dine cases på plads, inden du henvender dig til en producent?

”Hmm. Vil du gerne lave noget om unge rugemødre, synes jeg du skal tage to minutters bånd med, hvor du viser, at du har adgang til det her miljø, som kan være svært tilgængeligt”, siger han og uddyber:

”Vi kan jo alle sammen få ideen om at følge dronningen nytårsaften eller en kriminel bande i Vollsmose. Med den type ideer er det adgangen til de mennesker, som er det springende punkt for, om din programidé klarer sig videre eller ej.”

Din egen rolle efter et ja

Hvis du får en idé igennem, kan du godt regne med at få en rolle i produktionen af ideen. Og det vil sandsynligvis også være din betaling for ideen, du sammen med produktionsselskabet skal udvikle færdig og forsøge at få solgt til en kanal, fortæller Nicolai Würtz.

”Har du ikke selv interesse i eller forudsætningerne for at være med til at realisere programideen, daler vores interesse ofte. Ideen er en lille del af et program, og fra idé til færdigt program er der tusinde turer rundt i rutsjebanen.”

Resultatet af et langt udviklingsarbejde

Der er stadig ingen i Danmark, der sidder på et kontor i Kødbyen og dingler med benene og tjener millioner på at få den ene geniale idé efter den anden, som de sælger til nogle andre, der laver dem. I hvert fald ikke nogle producenten på Nordisk Film TV kender til.

”Jeg kan ikke komme i tanke om et eneste eksempel, hvor der kom en mand ind af døren med et ringbind under armen og sagde: Her er alt, hvad I skal bruge for at lave Robinson. Giv mig en million, så går jeg igen.”

Et tv-program er altid resultatet af et langt udviklingsarbejde. Forretningen for alle er at finde på – og så lave det bagefter. Programideen er derfor ofte en integreret del af tv-håndværket.

Beskyt din idé – fortæl den til alle

Nicolai Würtz har personligt aldrig oplevet, at nogen tog en idé fra en anden.

”Jeg tror branchen har en høj etik på det her punkt. ingen har rigtig lyst til at stjæle noget fra andre og gøre det til sit eget.”

Hans bekymring går i højere grad på, om frygten for at få stjålet sin idé, forhindrer folk i at komme og præsentere den, og han mener nærmest, der gælder den omvendte logik:

”For mig at se, har du større idébeskyttelse, hvis du stiller dig op på en ølkasse til TV-festivalen og råber din idé ud til alle: ’Jeg har fundet på et genialt gameshow, hvor dyr stemmer hinanden ud’. Eller noget i den retning. Pointen er, at jo højere du råber, at du arbejder med den her idé, jo mindre er risikoen for, at nogen nupper den.”  

Før du råber ”idétyveri” og ringer til en advokat med kontor på Amagertorv, gælder det ifølge Nicolai Würtz om lige at trække vejret langsomt og forstå, at sandsynligheden for, at du er det første menneske i universet, der tænker den specifikke tanke, den er meget lille.

”Alle ideer er tænkt. Ting er sat sammen på tusinde forskellige måder, og sandsynligheden taler for, at andre sider og bikser med noget af det samme et sted. Creative minds think alike, som de siger i USA.”

Samme suppedas

Størstedelen af de mennesker, der laver tv i Danmark, bor i København, cykler på arbejde, holder Politiken, færdes på DR, TV2 eller på selskaber som fx Nordisk Film. De ser derfor de samme ting samtidig, og får de samme ideer lidt oveni hinanden, forklarer producenten og giver et illustrativt eksempel:

”Dengang TV3 købte programserien ”Tattoo Salonen”, var der syv produktionsselskaber ude til den samme pitchrunde på TV3 og præsentere ideen om at følge en tattoo-salon. De kopierede ikke hinanden, tatoveringer var bare blevet mainstream, og det var det tidspunkt, hvor man kom med den idé.”

Afslag – en del af spillet

Han fortæller, at det er typisk for begyndere i branchen, at de hægter alle deres håb og følelser op på én idé. Eksempelvis en hovedopgave fra studiet, de så bruger månedsvis på at gøre til et tv-program på DR1 i fire afsnit.

”Der sker så ofte det, at de kommer ud til det første møde med deres 40-sider lange idébeskrivelse, og inden kaffen er blevet så kold, at de kan drikke den, siger producenten, at Monday eller Warner er i gang med noget, der ligner det lidt, men hyggeligt du kom.”

Til dem, der efter sådan et afslag har cyklet grædende rundt i regnvejr og haft oplevelsen af, at deres verden brød sammen, vil han gerne sige:

”Gør alt det, der skal til for at din idé er god nok til at blive præsenteret, men heller ikke mere end det. Vis den i stedet til nogen i processen, der har mere erfaren end dig, og find det produktionsselskab, der passer til din idé. Og kom så ud over rampen.”

Noget Nicolai Würtz selv har brugt lang tid på at forstå er, at programudvikling ikke er et sprint, men et maraton over mange år, hvor du skal få mange ideer og løbende finde på nye.

”Selvom du som jeg sidder i en tv-udviklingsafdeling på fem mand, går der stadig nok 10 gode ideer på ét salg”, siger han og tilføjer:

”Det er med programideer som med jobjagt, kærlighed og alt muligt andet: Væn dig til tanken om, at der gemmer sig rigtig mange afslag på vejen – uanset hvor dygtig du er.”