ARRANGEMENT: VIRTUAL REALITY DER RYKKER
FILM&TVGRUPPEN inviterer d. 5. december 2017 til spændende Virtual Reality-arrangement, hvor der vil blive vist eksempler fra forskellige VR-produktioner. Producent Ane Skak fra DR vil fortælle, hvilke konkrete erfaringer hun har gjort sig. Hvad er det VR kan, som “almindelige” optagelser ikke kan? Hvornår giver det særligt mening at bruge VR, og hvad skal man være opmærksom på?
Tilmeld dig HER
Først til mølle
Der er plads til 25 deltagere på workshoppen, og det er først til mølle.
Pris
Arrangementet er gratis men med et no show fee på 100,- kr., hvis du bliver væk uden at melde afbud. Det betyder at beløbet kun bliver trukket fra din konto, hvis du melder afbud senere end den 30. oktober eller ikke møder op på dagen.
Dette fyraftensarrangement henvender sig primært til producerer, tilrettelæggere og instruktører, som er nysgerrige på, hvordan de kan bruge Virtual Reality i deres næste produktion, men også klippere, fotografer m.v. Det er dog et arrangement, hvor der primært vil være fokus på de indholdsmæssige muligheder, og knap så meget på det de tekniske udfordringer.
Underviser
Ane Skak har været redaktør pg producer på events og store cross-media-projekter som “Vores Kunst” (DR), “Byg det op” (DR) og “Næste stop hjem”.
Senest har Ane udviklet DRs første VR app i forbindelse med DRs store danmarkshistorie satsning ’Du er en del af historien’, samt produceret otte VR film – otte nedslag i danmarkshistorien, som har mødet publikum online og til events rundt om i landet ifm lanceringens af DR1 serien ’Historien om Danmark’.
Desuden har hun udviklet og produceret filmen “Hjemme hos Anton” ifm med kampagnen ’Stop vold mod børn’, der viser livet i Antons hjem, med en voldelig far. Filmen blev nomineret til den prestigefyldte Rose D’Or her i foråret. Desuden er Ane i gang med et projekt i samarbejde med DR Nyhederne samt med DRs koncerthus.
Kommentarer