Gå til hovedindhold
Bliv medlem

FILM&TVGRUPPEN tilbyder et ledelseskursus til dig, som er leder i tv-branchen

I løbet af foråret vil et ledelseskursus løbe af stablen, der har til formål at styrke dine kompetencer som leder. Så send os en ansøgning allerede i dag og vær med til at gøre en forskel, når vi sammen sætter fokus på at skabe et endnu bedre arbejdsmiljø for dig og dine kollegaer.

Ledelseskursus

 

Kurset er målrettet for produktionsledere og redaktionschefer, der til daglig arbejder i tv-branchen og har ansvaret for et travlt hold og en hektisk produktion. Deltagerne vil blive klædt endnu bedre på til det at være leder, idet der bl.a. undervises i konfliktløsning, uddelegering af ansvar, feedback og effektivisering af arbejdsdagen.

Sådan ansøger man

Send os en mail, hvori der oplyses navn på deltageren og yderligere 10-20 linjer, der fortæller lidt om deltagerens baggrund, nuværende stilling, og hvorfor dette forløb netop er relevant for pågældende. Husk kontaktinformation.


Ansøgningen skal sendes til filmtvgruppen@journalistforbundet.dk senest d. 28. februar 2019. Der er begrænset antal pladser. Man behøver ikke være medlem af FILM&TVGRUPPEN for at kunne ansøge.


Normalt er prisen ca. 15.000 kroner pr. person, men FILM&TVGRUPPEN udbyder kurset gratis. Vi forventer til gengæld, at deltagerne så vidt muligt er tilstede til alle seks moduler, hvilket også er derfor, at vi tillader os at opkræve et no-show fee, hvis deltagere udebliver mere end én gang.
 

Underviser Jacob Fenger og flere inspirerende gæstelærere vil servere en række konkrete redskaber og teknikker for deltagerne, som de vil få mulighed for at afprøve i de mellemliggende arbejdsperioder.

Kurset vil forløbe over seks formiddage fra kl. 09.00-11.30 i København og vil bestå af følgende moduler:  

  • tors. d. 21/3-2019: At finde din plads i lederrollen
  • tors. d. 4/4-2019: At identificere og forbedre jeres arbejdskultur
  • tirs. d. 23/4-2019: At kommunikere klart og håndtere konflikter
  • ons. d. 8/5-2019: At give konstruktiv feedback og skabe udvikling
  • tors. d. 23/5-2019: At få mere overskud og mindre stress i hverdagen
  • tors. d. 6/6-2019: At lægge en plan for det videre forløb (opsamling)

Tiltaget er støttet af SKU-fonden i Dansk Journalistforbund

Kommentarer

Christian Møller Larsen

tor, 02/14/2019 - 17:24

Er autodidakt skuespiller. Og kok? . Kunne godt tænke mig at være med på kurset , så jeg kan få en breder viden og klarhed i tv , film branchen. Mvh Christian
Tlf 60739424

Anne Veis Sauer

tir, 08/20/2019 - 07:29

Hej,

Kommer der et lignende kursus her i efteråret eller i foråret 2020?

Mvh
Anne