Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Få tilskud til efteruddannelse gennem DJ

Mediebranchen er konstant i udvikling og det stiller krav til, at medarbejdernes kompetencer udvikler sig i takt med nye teknologier. Heldigvis findes der en masse gode muligheder for efteruddannelse, der kan styrke din faglighed. Som medlem af Dansk Journalistforbund er der nemlig gode muligheder for at søge om forskellige tilskud og støttemidler, der kan bruges til efteruddannelse, alt efter om du er projektansat, fastansat, freelancer eller selvstædig.

På denne side har vi samlet en masse relevante links til forskellige udbydere af efteruddannelser og kurser, der kan give dig nye værktøjer til at løse opgaver med - hvad end det er at blive klogere på nye, sociale medier, eller hvordan man laver sine egne webfilm.

Rabat og tilskud

Hvilke rabatter og tilskud du kan få til efteruddannelse afhænger af dit ansættelsesforhold.
Læs mere herunder om, hvilke muligheder du her.

Kender du til andre efteruddannelser, som ikke er på vores liste, så kontakt DJ.

Læs mere: Karriereudviklingssamtale hos DJ

Husk, at du også kan bruge dine Copydan-midler på efteruddannelse.

TV-midler

Hvert år uddeler DJ Ophavsret sin andel af rettighedsmidlerne på tv-området. Det vil sige, at har du medvirket til produktionen af en tv-program i en rettighedsbærende funktion, så kan du få rettighedsmidler. Hvis du bruger tv-midlerne på efteruddannelse, kurser eller studierejser med fagligt indhold, eller videnskabelige arbejder, får du midlerne skattefritaget.
Læs mere HER. 

Pressens Uddannelsesfond

Du kan som selvstændig melde din virksomhed ind i Pressens Uddannelsesfond og få støtte til eksempelvis kurser og uddannelses- eller forskningsprojekter. En indmelding er 3-årig og koster i alt kr. 9.600 (2017). Kontakt PU, uddannelsesvejleder Else Bjørn på tlf. 2384 6040 eller ebj@pressensuddannelsesfond.dk for yderligere spørgsmål.. Og som fastansat kan du få støtte, hvis din arbejdsgiver er medlem af PU.
Læs mere om Pressens Uddannelsesfond HER

Mediernes efteruddannelse

DJ har en aftale med Pressens Uddannelsesfond om, at som freelancer og medlem af DJ, så kan du få økonomisk støtte, når du deltager i kurserne på Mediernes Efteruddannelse.
Læs mere om Mediernes Efteruddannelse HER 

Tilskud til Fagfestival gennem Kreds 1

Som DJ-medlem på fuldt kontingent, kan du kan få op til 500 kr. i tilskud igennem Kreds 1 til Fagfestivalen som afholdes hvert andet år og er landets største mediefestival. Festivalen er stedet, hvor fremtidens medie- og kommunikationsbranche bliver debatteret, og hvor du kan lade dig inspirere, videndele med kolleger og udveksle knowhow.
Læs mere HER

Ledig

Husk, at du som ledig også kan få bevilliget økonomisk støtte på op til 8000 kr til et efteruddannelseskursus via mediernesefteruddannelse.dk. Støtten gives efter en konkret vurdering i DJ Karriere og Trivsel. Og der kan kun opnås støtte én gang årligt.
Læs mere om støtte til efteruddannelse som ledig HER

Få professionel rådgivning om efteruddannelse

Alle DJ medlemmer har mulighed for at få en personlig samtale med en karriererådgiver. I løbet af den time en karriereudviklingssamtale varer, får du sparring og rådgivning, der vil hjælpe dig med at lægge en god plan for din karriere. Læs mere: Karriererådgivning hos DJ

Kontakt DJ på telefon 3342 8000 eller djkt@journalistforbundet.dk.

Læs mere: Hvem betaler for efteruddannelsen?

Fandt du den information du søgte
Tilføj email hvis du ønsker svar retur.