Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Inspirationsaften med produktionsleder Marianne Hansen

Få videndeling og inspiration til at blive en god produktionsleder.
Denne workshop er for dig, som arbejder som produktionsleder eller har tænkt på at blive produktionsleder. 

Marianne Hansen

Hvornår

20. august 2018 18:00-21:00

Hvor

DJ på Gammel Strand 50, 1202 København K Vis på kort

Pris

Arrangementet er kun for medlemmer af FILM&TVGRUPPEN. Det er gratis at deltage, men der betales no-show-fee ved afbud efter fristen, som er den 17. august. Du vil modtage en bekræftelse via mail på din tilmelding.

Få videndeling og inspiration til at blive en god produktionsleder.
 
Denne workshop er for dig som arbejder som produktionsleder eller har tænkt på at blive produktionsleder. 
 
Workshoppen giver dig en indførsel i, hvordan jobbet som produktionsleder fungerer i praksis i en moderne tv-produktion. Hvordan styrer man sit ansvarsområde imellem de mange led i en produktion, og hvordan er man med til at skabe et godt arbejdsmiljø som produktionsleder. Disse redskaber og tilgange giver dig mulighederne til at kunne samarbejde på tværs og mere resultatorienteret med både kollegaer og eksterne interessenter. Workshoppens underviser, Marianne Hansens mantra er at have hjertet med i alt, hvad hun foretager sig, og hun forlanger det samme af sit hold.

Workshoppens underviser

Marianne Hansen er 52 år og har været aktiv i tv-branchen som produktionsleder i over 20 år. Hun har også beskæftiget sig som projektleder med musikproduktion og lavet Roskilde Festival i 18 år.
Hendes tidligere arbejdspladser tæller TV2, STV, Freeport, B-film og Monday på forskellige produktioner; Find Amdi/Stein Baggers Penge, Revygalla, Nærkontakt, Operation X, Krimi5, TV2 dok, Zulu Awards, og så har hun desuden produceret TV Prisen og Svend Priseni en årrække. Lige nu er hun aktiv på TV3 Sport, hvor hun rejser verden rundt og producerer World Boxing Super Series.

Vi glæder os til at se dig.