Fyraftensmøde: Få liv i dine TV-fortællinger med Nikolaj Christensen
Kom til fyraftensmøde og bliv klogere på hvad der får fortællinger til at virke – og find inspiration til at komme videre med din egen
Forlaget Samfundslitteratur
Hvornår
09. maj 2023 17:00-19:00
Hvor
Dansk Journalistforbund, Gammel Strand 44, 1202 København K
Pris
Fra 0.00 kr.
Type
Gå-hjem-møde
Hvad er kerneelementerne i en fortælling? Hvordan skaber man sammenhæng og fremdrift? Og hvordan kan modeller blive til kreative hjælpere? Nikolaj Christensen har lige skrevet bogen ‘Midt i fortællingen’ om dramaturgi i fortællinger i lyd og billeder.
Med udgangspunkt i bogen vil han præsentere fem grundpiller, som alle fortællinger hviler på og give værktøjer der kan bruges til at skabe overblik over fortælleelementerne, arbejde med indre og yde udvikling hos karaktererne, og øge fremdriften i fortællingen.
Hvis du selv har en idé du er i gang med at udvikle, så tag den med. Der bliver mulighed for at skubbe den videre undervejs.
Nikolaj Christensen har i mere end tyve år undervist i og arbejdet med dramaturgi i DR, og på tv-stationer og produktionsselskaber i ind- og udland. I DR var han i år 2000 han en af hovedkræfterne bag udviklingen af dramaturgikurset Power TV. Siden 2006 har han undervist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i bl.a. dramaturgi, konceptudvikling og kreative processer.
Undervejs har han arbejdet med praktisk tilrettelæggelse af egne produktioner og som konsulent på tv-redaktioner med fokus på koncept- og indholdsudvikling. Udgangspunktet for at skrive Midt i fortællingen, har været en vedvarende nysgerrighed på hvornår, hvordan og hvorfor historiefortælling i lyd og billeder fungerer.
Arrangementet er for medlemmer af Film&TVGruppen og det er gratis.