Finansiering af dokumentarfilm
Har du lyst til at høre om hvordan internationale dokumentarfilm finansieres? Vi gennemgår dokumentarfilmsfinansiering med udgangspunkt i Danmark, Norden og Europa.
Hvornår
04. oktober 2022 18:00-21:00
Hvor
Kunstforeningen Gl. Strand, Gammel Strand 48, 1202 København K
Pris
Gratis (No-show-fee)
Type
Gå-hjem-møde
Har du lyst til at høre om hvordan internationale dokumentarfilm finansieres? Vi gennemgår dokumentarfilmsfinansiering med udgangspunkt i Danmark, Norden og Europa. Vi ser både på forsalg af TV-rettigheder og finansiering via co-produktion med produktionsselskaber i andre lande. Vi ser på Nordisk Film og TV Fond, Nordvision og EU's Creative Europe program (som vi dog ikke når at gå i detaljer med). Vi taler også lidt om lancering, salgsagenter og distribution. Det er en aften, der handler om udfordringerne med at få instruktørens ideer, de medvirkendes process, de visuelle ambitioner, holdets input og filmens økonomien til at gå op i en højere enhed.
Signe Byrge Sørensen er fire gange Oscar®-nomineret for at producere The Act of Killing (nomineret, bedste dokumentarfilm 2014), The Look of Silence (nomineret, bedste dokumentarfilm 2016) og Flee (nomineret, bedste dokumentarfilm og bedste animerede film 2022). Hun blev nomineret til Producer's Guild Award for The Look of Silence og Flee, og vandt Cinema Eye Awards for alle tre film. Signe Byrge Sørensen har været producer siden 1998. Hun begyndte i SPOR Media i 1998, hvorefter hun skiftede til Final Cut Productions ApS i 2004 og senere stiftede Final Cut for Real Aps i 2009. Hun har produceret dokumentarfilm i Sydafrika, Zimbabwe, Senegal, Thailand, Indonesien, Colombia og Argentina, udover adskillige produktioner Danmark og Sverige. På SPOR Media var hun den danske co-producer på Steps for the Future. Hun har en kandidat i International Development Studies og Communication Studies fra Roskilde Universitet i 1998. Hun har deltaget i de europæiske koproduktionskurser EURODOC i 2003, EAVE i 2010 og ACE i 2018, samt Inside Pictures i 2022. I 2014 modtog Signe Byrge Sørensen Roos prisen, som gives for en bemærkelsesværdig indsats for dansk dokumentarfilm. I 2016 modtog hun IB-prisen, uddelt af Danske Filminstruktører. I 2014 modtog hun Timbuktu-prisen, som gives for kritisk udviklingsjournalistik.
Dette arrangement er for medlemmer af Film&TVGruppen og det er gratis. Dog med no-show-fee på kr. 100 ved afbud efter den 3. oktober, kl. 12:00.