Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

FILM&TVGRUPPEN AFHOLDER FORPREMIERE PÅ BOMBSHELL

FILM&TVGRUPPEN byder på eksklusiv forpremiere på filmen Bombshell, der er baseret på den sande historie om tre stærke kvinder, der nedkæmper den konservative nyhedsstation Fox News og kanalens magtfulde topchef Roger Ailes.

Bombshell

Foto: Carsten Seidel

Hvornår

24. februar 2020 18:45-21:45

Hvor

Grand Teatret, Mikkel Bryggers Gade 8, 1460 København K

Pris

Det er gratis at deltage, men der betales no-show-fee på kr. 100 ved afbud efter den 23. februar. Derfor skal du angive betalingsoplysninger ved tilmelding.

Men denne historie er ikke kun en fortælling om tre kvinders kamp mod en tv-station, sagen blev nemlig også begyndelsen på den globale bevægelse #metoo, der siden 2017 for alvor har sat gang i kønsdebatten, da kvinder og mænd på tværs af landegrænser begyndte at dele historier om seksuelle krænkelser. I 2018 opstod endnu en bevægelse, Time’s Up, som blev startet af 300 kvinder i Hollywood. Bevægelsen sætter fokus på, at alle skal have ret til at arbejde uden at blive seksuelt krænket.

Bombshell er skrevet af den Oscarbelønnede Charles Randolph, der stod bag filmen The Big Short. 
Og de tre hovedroller spilles af stjernerne Nicole Kidman, Charlize Theron og Margot Robbie, hvor de to sidstnævnte netop er blevet nomineret til en Oscar for henholdsvis bedste hovedrolle og bedste birolle.

Efter filmen vil DR-vært Maria Månson interviewe filminstruktør og formand for danske filminstruktører, Christina Rosendahl, som er en aktiv debattør i kønsdebatten i dansk film. Her vil du også få mulighed for at få svar på dine spørgsmål.

Arrangementet er støttet af SKU-fonden og åbent for alle.