Bioevent: Speak No Evil
Forpremiere på filmen 'Speak No Evil'
Kom og mød filmens instruktør Christian Tafdrup og deltag i Q&A efter filmen
Hvornår
15. marts 2022 19:00-21:00
Hvor
Grand Teatret, Mikkel Bryggers Gade 8 i København
Pris
Gratis (No-show-fee)
Type
Gå-hjem-møde
Lidt om filmen:
Bjørn, Louise og deres datter Agnes møder på en ferie i Toscana det hollandske par Karin og Patrick, der har deres søn Abel med. De to familier har fantastisk kemi, og da Bjørn og Louise tre måneder senere på en kold efterårsdag bliver inviteret til deres landsted i Holland, tøver de i første omgang, men siger hurtigt ja tak – for hvad er det værste, der kan ske? Den gode stemning fra Italien er imidlertid forsvundet, og danskerne oplever fra start en grænseoverskridende opførsel, hvor alle deres sociale spilleregler bliver udfordret. Men hvor meget er de villige til at finde sig i? Hvor lang tid går der, før den høflige facade krakelerer? Og er det i virkeligheden dem selv, der er noget i vejen med?
Dette bioevent er finansieret af ophavsretsfondens SKU-midler.
Der serveres en lille forfriskning. Det er gratis at deltage, men der reserveres kr. 100 til no-show-fee.