Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

Bioevent: Civil War

Hvor tæt må man komme for at få billedet i kassen? Til frontlinjen eller langt over stregen? Det er nogle af de presseetiske spørgsmål, som denne provokerende road movie stiller publikum.

Mød kollegerne i Grand Teatret og se Alex Garlands CIVIL WAR og mød
den prisvindende fotograf Mads Nissen i en talk med filmredaktør og forfatter Stephanie Caruana.

foto: handout/Scanbox

Hvornår

21. maj 2024 18:30-21:30

Hvor

Grand Teatret, Mikkel Bryggers Gade 8, 1460 København

Pris

Gratis (No-show-fee)

Type

Arrangement

Der er noget ubehageligt og genkendeligt over præmissen: I en meget nær fremtid hærger borgerkrig i et splittet USA. Militser og oprørsstyrker kæmper mod regeringstropper, og præsidenten har barrikaderet sig i Det Hvide Hus. En lille gruppe journalister vover sig igennem kaos med kurs mod Washington.

Alex Garland hylder den klassiske journalistrolle og undersøger hvad der sker, hvis institutioner falder. Landskabet i filmen ligger øde hen, som at være i et skydespil. Det er flot filmet, heftigt klippet og med et vildt soundtrack.

Gode kræfter som Kirsten Dunst, Wagner Moura og Cailee Spaeny giver stærke præstationer, bakket op af Nick Offerman og Jesse Plemons i birollerne. Alex Garland har markeret sig som instruktør og manuskriptforfatter med film som’28 Days Later’, ‘Ex Machina’ og ‘Annihilation’.

Efter filmen fortæller Mads Nissen om dokumentarbilledets vilkår, deler ud af egne erfaringer med at gå tæt på mennesker under pres - finde motivet, hvor en fredelig hverdag er sat ud af spil: i Amazonas, i Colombias narkokrige eller i Rusland Ukraine krigen.

Arrangementet afvikles med støtte fra SKU, og derfor er arrangementet åbent for alle rettighedshavere. 

Det er gratis at deltage, dog reserveres kr. 100 på din konto til no-show-fee, som fastholdes ved udeblivelse eller afbud efter fristen, som er den 17. maj, kl. 16.00