AI-medietendenser i 2025
Kom og bliv klogere på, hvordan du eller din virksomhed kan navigere i den nye AI-virkelighed. Jesper Ulsø og Jan Birkemose fortæller om kunstig intelligens og hvordan den forandrer vores måde at arbejde og kommunikere på.
Maria Månson laver et fagligt oplæg til den sci-fi-romantiske dramafilm HER fra 2013, instrueret af Spike Jonze.
Vi serverer sandwiches vin og vand.
Thomas Laursen (collage)
Hvornår
25. februar 2025 16:30-22:00
Hvor
Gloria Biograf & Café – Rådhuspladsen 59, København V
Pris
Gratis (No-show-fee)
Type
Arrangement
Kom og bliv klogere på, hvordan du eller din virksomhed kan navigere i den nye virkelighed.
1. oplægsholder Jesper Ulsø: Hvordan påvirker AI virksomheder, samfund og vores hverdag?
Hvorfor Jesper Ulsø? Jesper er virksomhedsleder og AI-rådgiver for EU og Erhvervshus Hovedstaden, og giver os et indblik i den nyeste udvikling inden for kunstig intelligens. Med konkrete eksempler og praktisk erfaring fra en bred vifte af brancher viser han, hvordan AI allerede forandrer måden, vi arbejder og tager beslutninger på.
2. oplægsholder Jan Birkemose: Medierne er i den vildeste omstilling og det er ikke kun teknologien, der rykker – det gør journalistikken og mediebrugerne også. Jan generobrer overblikket og zoomer ind på de stærkeste og vigtigste tendenser. Du får også bud på, hvad forandringerne betyder for dig, og hvordan du udnytter mulighederne bedst.
Hvorfor Jan Birkemose? Som rådgiver og analytiker investerer Jan mange timer dagligt på at følge udviklingen i mediebranchen. Jan kan som journalist og redaktør oversætte tendenserne til, hvad de betyder for både mediefolk og mediebrugere. Arrangementet afvikles med støtte fra SKU, og derfor er arrangementet åbent for alle rettighedshavere.
Det er gratis at deltage, dog reserveres kr. 100 på din konto til no-show-fee, som fastholdes ved udeblivelse eller afbud efter fristen, som er den 22. februar, kl. 16.00.