AFHOLDT. Workshop: En start der virker
FILM&TVGRUPPEN tilbyder en heldagsworkshop, hvor du får konkrete redskaber til at opbygge en start der virker i længere fakta-, doku- og reportageprogrammer. Udviklingskonsulenterne Christina Ramsø Thomsen og Inge Bang Termansen har udviklet styringsredskabet: ”De 4 M’er”, som kan hjælpe dig med at få styr på starten.
Hvornår
04. november 2017 09:30-16:00
Hvor
Gammel Strand nr. 46, 1. Sal 1202 København K
Pris
Arrangementet er gratis men med et no show fee på 250,- kr., hvis du bliver væk uden at melde afbud.
Denne session er en workshop, hvor vi tilbyder at arbejde med dit aktuelle programmateriale. Derfor vil vi opfordre dig til at sende din skitse-klippede start med wetransfer til os senest d. 30. oktober til: eventsfilmogtvgruppen@journalistforbundet.dk. Du kan også sende et manus på en start, som du arbejder på, eller en start du har lavet, som du gerne vil have feedback på. Vi kan ikke på forhånd love, at vi kan arbejde med alle tilsendte starter, men vi vil prøve. Hvis du står uden ”start” er du også velkommen.
Undervisere
Inge Bang Termansen og Christina Ramsø Thomsen har begge en lang karriere som TV-tilrettelæggere - senest bl.a. Historien om Danmark og har derudover arbejdet som redaktører af bl.a. reportage og historieprogrammer. De har været fast tilknyttet et lille, men hårdtarbejdende team af koncept- og programudviklingskonsulenter i DR Programudvikling.
De har sammen udviklet dramaturgi og fortælletekniks-kurset ”Historier der virker” og har de seneste 2 år undervist tilrettelæggere, redaktører og klippere både i Danmark og i resten af Norden inkl. Grønland. I øjeblikket er de ved at skrive en bog med udgangspunkt i kurset.
Først til mølle
Der er plads til 15 deltagere på workshoppen, og det er først til mølle.
Forplejning
FILM&TVGRUPPEN byder på kaffe, frugt, sandwich og lidt at drikke undervejs.