AFHOLDT. VJ arrangement om styring
Over to aftener vil Kenneth Sorento gennemgå enkle greb til, hvordan man som VJ i højere grad kan styre reportagen uden, at det ødelægger energien i det dokumentariske materiale.
Hvornår
06. september 2017 17:30-21:00
Hvor
DJs lokaler på Gl. Strand 50
Pris
Gratis men med no show fee
Det er en svær balance mellem, hvornår man styrer for meget og, hvornår man styrer for lidt i reportagen.
'Jeg har flere gange hørt fra både klippere og postproducere, at de ofte savner en større grad af styring i det materiale de får leveret fra VJ’s. Det er som om personen bag kameraet alt for ofte er bagud ifht., hvad der sker foran kameraet', fortæller Kenneth Sorento
Kenneth er filmfotograf og tilrettelægger, og vil vise eksempler på styring fra 17 års arbejde som VJ på reportage, dokumentar og corporate.
1. aften: 21. juni
Som deltager i kurset bliver du bedt om at sende en fil eller link med angivelse af TC, på scener, hvor du oplever, at det lykkedes særlig godt at styre en kompleks/forvirret/kaotisk virkelighed, eller hvor det ikke lykkedes.
Scenerne gennemgås i plenum og sammen diskuterer vi, hvad der fungerer og hvad der kunne gøres bedre eller bare anderledes.
Afslutningsvis bliver der stillet en konkret opgave til alle tilstedeværende.
2. aften: 6. september
Vi ser klip fra den opgave som blev stillet den 21. juni (maks. 3 min). Alternativt ser vi et klip fra en anden opgave, hvor du som kursist har arbejdet med styring. Hvordan har du arbejdet videre med de greb, vi gennemgik den første aften?
Det er ikke obligatorisk at vise eksempler fra eget materiale, men det vil give dig et bedre udbytte af kurset.
Vi runder af med at se på, hvad vi har lært ud fra eksemplerne fra de to kursusdage og formulerer nogle enkle greb, som vil kunne bruges fremover.
VJ-Gruppen tilbyder en sandwich samt kaffe/te til arrangementet.
Mvh.
Film og TV-gruppen i DJ.