Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

AFHOLDT. LÆR OM SELVLEDELSE OG BLIV BEDRE TIL AT LEDE DIG SELV

FILM&TVGRUPPEN inviterer medlemmer til minikursus i selvledelse.

Nikolaj Christensen

Foto: Anders Hviid

Hvornår

16. maj 2018 17:30-21:00

Hvor

Gammel Strand 50, 1202 København K

Pris

Arrangementet er gratis, men der opkræves et no-show-fee på 50,- ved udeblivelse. Derfor skal du angive dine betalingsoplysninger ved tilmelding.

Selvledelse er vidt udbredt. Nogle gange som en bevidst måde at organisere arbejdet på, andre gange som en konsekvens af manglen på ledelse, der egentlig burde være der. I den situation har man som medarbejder brug for at kunne tage hånd om mange store og små ting knyttet til opgaverne, og til sin egen trivsel og udvikling. Målet med dette minikursus er, at du bliver klogere på dig selv og din mulighed for at påvirke dine arbejdsopgaver og relationer. 

Kursets undervisere vil bl.a. introducere et værktøj, der kan styrke din kommunikation med kollegaer og chefer og komme omkring konfliktstile og motivationsfaktorer, samt styring af opgaver og selvevaluering. Deltagernes indspil og erfaringer vil blive inddraget, og forud for kurset vil du blive bedt om kort at beskrive, hvad du selv ser som dine aktuelle udfordringer og behov i relation til at lede dig selv – eller blive ledet af andre. 

Undervisere på kurset er Nikolaj Christensen, Master of Management Development fra CBS, tidl. uddannelsesleder på TV og medietilrettelæggelse på Danmarks medie og journalisthøjskole, og Thorvald Büchert, officer ved Den Kongelige Livgarde og tidl. underviser i ledelse for kommende officerer. 

Under kurset vil der være en pause med mad og drikke. 

De bedste hilsner
FILM&TVGRUPPENs bestyrelse