AFHOLDT: Hvordan bliver man en god produktionsleder?
FILM&TVGRUPPEN sætter fokus på arbejdet som produktionsleder, og vi har derfor inviteret én af tv-branchens mest erfarne kvinder, Marianne Hansen, ind til et event, hvor hun vil dele ud af alle sine erfaringer som produktionsleder igennem 20 år.
Hvornår
07. oktober 2019 18:00-21:00
Hvor
Gammel Strand 46, 1202 København K
Pris
Det er gratis at deltage, men der betales no-show-fee ved afbud efter fredag den 4. oktober. Derfor skal du angive betalingsoplysninger ved tilmelding.
Som produktionsleder er man ofte en lus mellem to negle - på den ene side har man sit hold, som man gerne vil beskytte og have maksimalt udbytte af, og på den anden side står producent/redaktør, som vil have den bedste kvalitet på rekordtid og helst under budget...! Hvordan man håndterer denne balancegang og meget mere, vil du få svar på denne aften.
Marianne Hansen er 52 år og igennem sin 20-årige karriere, har hun bl.a. har arbejdet på TV2, STV, Freeport, B-film og Monday på forskellige produktioner som Find Stein Baggers Penge, Revygalla, Nærkontakt, Operation X, Krimi5, TV2 dok, Zulu Awards mm.
Hendes mantra er at have hjertet med i alt, hvad hun foretager sig, og hun forlanger det samme af sit hold.
Arrangementet er for medlemmer af FILM&TVGRUPPEN.